Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - En dansk historiker. J. P. Jacobsen. Af Poul Nörlund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poul Nor hind
udgangspunkt for hans senere aars
meget betydningsfulde studier, saaledes er
dette oversætterværk ogsaa paa en maade
det mest indtagende, vi har fra hans haand,
fordi kærligheden og samfölelsen
ingensteder har ytret sig saa nænsomt og
for-staaende. Man kunde maaske have lov
til at tale om en myndig underordnelse.
Det var den galloromanske
folkere-ligiösitet i den ældre middelalder, som
Gregor bragte ham i kontakt med. Han
blev slaaet af den styrke, hvormed antik
aand, eller antike tankevaner, som han
vilde foretrække at sige, endnu gjorde
sig gældende under den kristne maske.
Som det væsentligste i folkereligiösiteten
baade i den ene og den anden tidsalder
betragtede han dodekultus’en,
samfundets forhold til de afdöde. Med stor
styrke paaviste han, hvorledes baade
den antike herosdyrkelse og den
middelalderlige helgenkultus var gravkultus,
dyrkelse af afdöde stormennesker ved
deres grave, hvor de levede deres
velsignelsesrige efterliv, og hvor deres
under-görende kraft endnu virkede, forstærket
ud over döden.
For en del af sine anskuelser gjorde
han rede i det lille skrift »Heros og
helgen», som nu ogsaa er genoptrykt
i de samlede afhandlinger. Det er
en forlöber for hans hovedværk »Manes.
De döde og menneskelivet»
(Gyldendal), men den virkelig interesserede
læser skal dog ikke af mageligheds
hensyn lade sig nöje med denne lille
letlæste bog, baade fordi ogsaa det store
værk med al sin lærdom er ganske let
tilgængeligt selv for den læge læser, og
fordi meget af det, der er allervæsentligst
i Manes, savnes deri.
Sagen var den, at alle
vanskelighederne ved gennemforeisen af hans idé
taarnede sig op, da den nöjere skulde
udfores, og slagplanen maatte paa
af-görende punkter ændres af hensyn til
det genstridige stof, ja endnu paa et
temmelig sent tidspunkt -— efter förste
binds fremkomst -— maatte der foretages
en delvis ny opmarsch. Kompositionen i
værket, som det halvt tilendefort ligger
for os, er mærket deraf.
Manes indeholder overordentlig
betydningsfulde indlæg, baade
videnskabelige og subjektive, men det lykkedes
ham ikke at svejse dem sammen til en
helhed. Den generalidé, hvori han vilde
samle alt, var for snæver en
spænde-tröje for det historiske stof. Han havde paa
et af folkereligiösitetens væsentligste
om-raader paavist, hvorledes nöje beslægtede
forestillinger og tankevaner gör sig
gældende i det klassiske og hellenistiske
Grækenland, i kejsertidens Rom og i
det tidlig middelalderlige Gallien. Han
sluttede da, at det væsentlige i folkets
religiöse forestillinger er bestandigt og
uforanderligt, groet organisk udaf de
hjemstavnsbundne slægters
fælleserfarin-ger, upaavirket og upaavirkeligt af
fremmede ideer.
Dette standpunkts berettigelse var jo
betinget af et fyldestgörende historisk
bevis for, at der virkelig i den rodfaste
del af befolkningen fandtes en saadan
upaavirkelighed som paastaaet. Men det
skyldige bevis förte Jacobsen ikke. Den
overensstemmelse, han saa udmærket
paaviste mellem den græske
herosdyrkelse og den franske helgendyrkelse,
godtgjorde jo dog ikke, at den sidste
var groet ud af sine hjemlige
forudsætninger. I den gallo-romanske
folkereli-giösitet er det ikke blot den orientalske
kristendom, der er fremmed import, det
samme gælder ogsaa om adskillige af
de hedensk-antike elementer, og vi maa
vedblivende have lov til at antage, at
ogsaa en fremmed forestillingskreds kan
slaa virkelig rod i et samfund, naar den
tilpasses efter dets behov og et
tilstrækkeligt langt tidsrum faar lov til at passere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
