Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Bag den graa Façade. Af Viggo F. Möller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bag den graa Fasade
en pludselig, slængende Bevægelse en
Arm og en Pegefinger frem i Luften og
viste Hr Blegvads blege Øjne Vej over
mod et stort graat Hus ovre paa den
anden Side af den lille aabne Plads, hvor
Restaurationen laa. »Det graa Hus
derovre — No 17 har det, men det er
ligegyldigt — det kunde lige saa godt have
No 27 — Husnumre anbringes
talentløst — men prøv engang at se paa
Huset selv.»
Hr Blegvad stirrede. Men han kunde
absolut ikke se nogetsomhelst
mærkværdigt ved det Hus. Det var for hans
Øjne et Hus som alle andre Huse, en
fem Etager høj Lejekaserne for Folk,
der kan tillade sig at bebo en
treværelsers Lejlighed uden nævneværdige
Bekvemmeligheder. Hr Blegvads Øjne for
op og ned af den grimme, graa Fagade,
som var ganske nøgen og blottet for
enhver Udsmykning, men det var ham ikke
muligt at finde noget interessant ved
det Hus. Han vilde gøre sin Ed paa,
at der var ingenting. Gjorde man Nar
ad ham? Hvad var Meningen?
Som altid naar han kom i Affekt
mistede han Evnen til at tale i de klart
afbalancerede og med Relativiteter og
andet Omsvøb godt udpolstrede
Sætninger, som 37 Aars Virksomhed paa et
støvet Statskontor havde gjort ham til
Vane. »Det Hus» stammede han
for-bittret løs »jeg forstaar ikke, det Hus,
hvorfor taler De til mig, jeg sidder her i
Fred og Ro, det Hus, om jeg maa spørge,
Meningen, kunde jeg nok lide at vide,
hvorfor, altsaa — —»
Den Fremmede rystede paa Hovedet.
»Jeg tænkte det nok. De kan intet se.
De ser blot en graa Fagade, ikke sandt?
Men —» han lænede sig med Et i
en endnu stærkere Vinkel over mod Hr
Blegvads Bord, og med sænket Stemme,
saa han næsten kun hviskede, og et
indtrængende Blik fra sine dybt sørgmodige
Øjne, spurgte han: »men har De aldrig
spurgt Dem selv, hvad der kaii skjule
sig bag saadan en graa Facaders
Hr Blegvad maabede et Øjeblik. Og
ganske uden Overbevisning, blot for paa
Forhaand at berolige sig selv overfor en
eventuelt opdukkende Tvivl, erklærede
han derpaa kategorisk: »Der skjuler sig
ingenting.»
Den Fremmede smilede et lille trist
Smil. Og til sin store Skræk saa Hr
Blegvad ham rejse sig, gøre tre Skridt
tilvenstre, og igen sætte sig — ved det
Bord, som han i Øjeblikket med fuld
Ret betragtede som sit. »Næh Næh
Næh —» mumlede han, men den
Anden tog intet Hensyn dertil. Tvertimod
kastede han igen med det karakteristiske
Slængetag sin højre Arm frem i Luften,
og da han atter tog den til sig, fulgte
Hr Blegvads Avis med. Den blev
deponeret paa en Stol, mens dens
Ejermand sad aldeles maalløs og saa paa
sine tomme Hænder.
»Naar De endelig vil have mig til
at tale, maa De ogsaa høre efter», sagde
den mere end mærkelige Månd og saa
bebrejdende paa ham, »jeg hader Pjank.»
Han havde lagt begge Albuer ind paa
Bordpladen og støttede Hovedet i
Hænderne, og hans Blik var stadig rettet
over mod det graa Hus. Kun nu og
da fik Hr Blegvad et hvast Blik fra de
dystre Øjne skraat ind fra Siden.
»Se nu rigtigt paa det Hus. Det
ligger derovre, men det kunde for den
Sags Skyld lige saa godt ligge et
hvil-ketsomhelst andet Sted. Der er ti
tusinde af den Slags Huse alene i denne
By — allesamme ens at se til, allesammen
graa, allesammen grimme. Men hør nu
her. Bag alle disse Fagader skjuler der
sig noget — et eller andet — det kan
være saa meget — Gemenhedens Træ
bærer mange Slags Blomster — men der
skjuler sig altid noget. Jo mere graa
10—Ord och Bild, jo:e årg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
