Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Sigrid Undsets sidste roman. Av Kristian Elster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kri s tian Elster
de enten under — som Jenny i den store
roman av samme navn — eller de
kjæm-per sig tappert gjennem livet og redder
det bedste i det. Det som redder dem,
er evnen til trofast at holde ut og
kjærligheten til barnene, til hjemmet. Så dristige
disse unge kvinder kan være, letsindighet
fins der ikke i dem. I motsætning til al
moderne diktning forkynder Sigrid Undset,
at det er egteskapet og barnene som
redder kvinden og gir hende styrke til at
gjennemkjæmpe livet. Hjemmets verden,
månd, hustru, barn, er en så rik, så
værdifuld og betydningsfuld verden, at
kvinden altid vinder ved at bli i den og der
finde sit livs opgave, sin lykke, sin glæde.
Fru Undset ofrer intet av sandheten for
at gjöre egteskabet til en idyl, hun har en
nær sagt uhyggelig sans for alt det som
kan gjöre dagliglivet i et hjem utrivelig
og tungt at bære. Men gjennem al
hverdagen viser hun værdiernes glans, lykkens
uopslitelighet for dem som tar vare på den.
Hun gjör så vist ikke den kvinde som ved
förste leilighet opgir hvad hun eier og
styrter til en ny månd, til en tragisk
kvinde. Hun er ikke fri for at finde hende
latterlig. Hun viser os hende, denne den
moderne literaturs heltinde, tom, utsjasket,
uten evne til at slå rot noget sted, uten
minder, uten styrke, uten fremtid.
Sigrid Undset er samtidig fuldkommen
fordomsfri og en streng moralist. Hun
dömmer ingen kvinde fordi hun rår frit
over sig selv. Men hun viser os
hvorledes det ubönhörlig går hver den som skal
vælge, vælge mellem det varig værdifulde,
mellem det som kræver offer, mellem det
som bunder dypt i hendes sind, og det
pludselige, det tilfældige, det uventet
heftige som kan möte os alle, — viser os,
hvor ilde det må gå, om vi vælger feil.
Også her, i hendes morallære, henter hun
sin viden fra den virkelighet hun kjender
som få.
III.
De moderne fortællinger og romaner
har hittil utgjort det væsentlige av Sigrid
Undsets digtning. Ved siden herav har
hun skrevet et par böker som viser
hendes omfattende historiske viden og
interesse. Det er fortællingen fra sagatiden
»Fortællingen om Viga Ljot og Vigdis»,
en ikke rigtig stilsikker beretning, og »For-
tællingerne om Kong Arthur og ridderen
om det runde bord», en kyndig, men tung
og uryddig gjengivelse av den gamle
sagnkreds.
Nu, sidste höst, utga hun den förste
del av en stor roman fra Norges
middelalder, en förste del som i og for sig kan
utgjöre et selvstendig hele. »Kristin
Lav-ransdatter. Kransen» er dens titel, og det
er et verk som ubetinget er hendes
ypperste, det sikreste som kunstverk, den
bedst gjennemarbeidede bok hun har
skrevet. Sigrid Undsets böker har altfor ofte
været slurvet skrevet, litet utarbeidet, man
har merket hun har hat for liten ro og
for liten tid til sit arbeide. Det
historiske stof i den nye roman har tvunget
hende til at arbeide strengere med stilen,
det var nödvendig at boken fik en
kunstnerisk sikker holdning, tilfeldigheter i
uttrykket kunde ikke tåles. Derved har
boken fåt en kunstnerisk styrke som ingen
av hendes tidligere. Samtidig har Sigrid
Undset ikke siden »Jenny» utgit et arbeide
som virker så intenst oplevet og fölt, og
som slik fornyer hendes talent som denne
kjærlighets roman fra middelalderen. Hun
har levet længe med sit stof, levet sig
inderlig ind i det og har lært dens
mennesker, dens liv og dens livsforhold at kjende
tilbunds, og den historiske grund er blit
hende hjemlig grund, derfor den
usvigelige sikkerhet gjennem hele romanen.
Også denne roman er bred, men ikke som
det har hendt hende för, fordi den ikke
er gjennemarbeidet nok. Her er det
stoffets rigdom som helt naturlig skaper
bredden. Stilen, skapt av det middelalderlige
stof, er holdt usvigelig sikker gjennem den
hele roman, og virker velsignet likefrem
og naturlig. Her er ingen kunstig
middelalderstemning, ingen kulisser, intet teater.
Men beretningen er fyldt av den fjerne
tids stemning.
»Kristin Lavransdatter» er en roman
fra den förste del av det 14de århundrede,
fra Håkon Magnussons sidste dager. Av
historiske kjendte personer optrær bare
enkelte, og av kjendte begivenheter fra den
tid nævnes kun et fåtal. Men romanen
gir et merkelig billede av norsk
middelalder fra denne fredelige og lyse periode.
Dens handling er dels henlagt til Nordre
Gudbrandsdalen, til den store Jörundgård
i Sil (det nuværende Sel) og dels til Oslo.
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
