Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - En Opera om Grønland og Eskimoerne. »Kaddara» af Hakon Børresen. Af Gunnar Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Opera om Granland og Eskimoerne
Kaddara. i:ste Akt. Sommerfangstpladsen.
kongelige Gæst»,som fremkom i Fjor men,
som er skrevet efter »Kaddara», var der
det samme Præg af Kultur og Noblesse,
og han vakte allerede da Opmærksomhed
ved den stilistiske og tekniske Sikkerhed,
som adskiller sig temmelig stærkt fra
Gennemsnittet af dansk Komponeren.
»Kaddara»s Partitur har sin Styrke i
rytmisk Klarhed og instrumental Kolorit.
Børresen er uddannet i Johan Svendsens
Skole, og hans Skrivemaade har alle Dage
været præget af dennes Stil. I de sidste
Værker har Børresen bevaret alt det
værdifulde ved denne sin Børnelærdom, men
samtidig udviklet sin Instrumentationsteknik
yderligere; i mange Detailler mærker man
saaledes Paavirkning af Richard Strauss. —•
løvrigt er det ejendommeligt, at Børresen,
der har skrevet adskillige højst velklingende
Sange, har behandlet de vokale Partier i
sine Operaer lidet sangbart. Dette gælder
særligt Kaddaras Parti, hvad der bidrager
til, at denne Figur, der har givet Operaen
Navn, i Virkeligheden træder i andet Plan
og interesserer langt mindre end baade
Ujarak og Annuna. Situationerne og
Ensemblerne virker langt friskere og stærkere
end de enkelte Personers Karakteristik.
I første Akt fengsles man mest af nogle
livfulde Korscener, samt af det gode dra-
matiske Højdepunkt ved Ujaraks Farvel
før Udfarten; i anden Akt er der Annunas
Dans, da hun besnærer og fanger Ujarak.
Den fastholder med sin enstonigt inciterende
Rytme og moll-stemte Melodik en
orientalsk Stemning. Tredje Akt er bygget
næsten udelukkende paa Ange-Kokkens —
Aandemanerens — Besværgelsesscene; den
var, med Benyttelse af et eskimoisk Motiv,
bygget op med en mesterlig Teknik.
Ånge-kokkens Trommeslag og besværgende Ord
og Korets trinvis stigende Omkvæd frem
-bragte en Stemning af Musikens primitive
Paavirkning af Sanserne, en Illustration til
Musikens urgamle Væsen, som Romerne
betegnede ved incantare, at besværge ved
Sang, at forhekse. Sidste Akt er den
svageste; den begynder med en Vuggevise,
som viser en udpræget Ulyst hos
Komponisten til at anslaa Baby-Tonen. Men da
Solen steg paa Himlen, levede ogsaa
Musiken op og satte tilslut et energisk
Punktum for det hele Arbejde.
Et saadant Arbejde behersker vore
Sangere fuldtud, og Udførelsen paa Det
kongelige Teater var fortrinlig. Operaens
Instruktør, Hr. Julius Lehmann, havde endog
foretaget Studier paa Grønland, og hans
Erfaring satte Frugt i alle Detaillers og
Billeders Ægthed. Først og fremfor nogen blandt
383
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
