- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettioförsta årgången. 1922 /
88

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Den politiske Frase. Af Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forenede Stater. Indtil 1814 var
England for Nordamerika Fjenden. Et
Aarhundred derefter var Storbritannien ved
Sprogslægtskab og tilsyneladende
Interessefælleskab den fødte
Forbundsfælle.

Et mærkeligt Exempel paa skiftende
Sympatier og Antipatier afgiver
Forholdet mellem Frankrig og Rusland. Ved
Austerlitz blev Rusland slaaet.
Derefter blev Napoleon og Alexander I
Forbundsfæller. 1812 och længe
derefter var i Rusland Franskmændene
ringeagtede og forhadte. Paa Tretiakof’s
Galleri i Moskva ses et Maleri, paa
hvilket en strikkende Bondekone driver nogle
Snese forfrosne og forhungrede Franskmænd
foran sig. 1814 blev Alexander I
modtaget i Paris som den højhjertede
Befrier. Under Krimkrigen forbandt
Frankrig sig med Tyrkiet imod Rusland.

Saa indtraadte et Tidehverv, hvor
Franskmændene indtil Ekstase sværmede
for Russere. Før Verdenskrigen var
Czardømmet ikke blot Frankrigs Allierede,
men den Magt, der udøvede bestemmende
Indflydelse paa Frankrigs indre Politik,
f. Ex. fremtvang den treaarige Værnepligt.

Under den bolshevikiske Republik er
Rusland for Frankrig blevet Fjenden,
hvis Regeringsform det for enhver Pris
gælder om at sprænge.

Med andre Ord paa Frankrigs Forhold
til Rusland kan det studeres, hvorledes
det aldeles ikke er Sympatier eller
Følelser, der afgør Folkenes Stilling til
hinanden, men Interesserne alene, og ikke
engang de varige Interesser; den
øjeblikkelige Fordel, og kun den.

Officielt er der her altid Tale om
Moral. I Virkeligheden er Moralen det
Ord, hvormed man i det politiske Sprog
benævner Fordelen. Selv Englands og
Frankrigs Opiumskrig imod Kina omkring
1840, vel den mest umoralske af alle
umoralske Krige, førtes i Moralens Navn;
det gjaldt officielt om at tvinge Kina til
at holde sine Forpligtelser, praktisk om
at jage saa meget Opium som muligt
ned i Kinesernes Halse.

I vore Dage føres i Nordeuropa som
i Amerika en Kamp mod den relativt
uskyldige Gift, Alkohol. Der er en
anden Gift, imod hvilken det for
Menneskeslægtens fredelige Fremtid var nyttigere
at kæmpe, den politiske Frase, som er
et andet Ord for den politiske Løgn.
Hvad nytter det Menneskeheden, at den
forbyder sig Nydelsen af Vin, naar den
klamrer sig til Nydelsen af den hykkelske
Frase!


illustration placeholder


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:58:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1922/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free