Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Karl Madsen. Af Gustav Philipsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Madsen
Aftenselskab i Karl Madse?ts Hjem. Maleri af
Viggo J o hans en. 1899.
I Kunstmuseet i Köbenhavn. — Til v. Lægen Prof. Jul. Petersen og Maleren Irminger, i Midtpartiet Karl
Madsen (staaende) i Samtale med Grosserer Oscar Wandel, intil Lampen Vilh. Hammershöi,
til h. Prof. Höffding i Samtale med Skuespillerinden Frk. Anthonsen.
længe før de unge Kunstnere gav deres
Skildringer af Fiskeres og Arbejderes
Liv. Paa dette Felt tiltrængte vi ikke
nogen Courbet. Er der en Defekt heri:
er der en Linie, der fra Abildgaard over
Frølich og Constantin Hansen fører ned
til Willumsen, som er blevet uopdyrket
eller upaaagtet, og for hvilken heller ikke
Karl Madsens Hj ærte banker synderlig
stærkt? Det var i alt Fald intet Under,
at de franske Kunstgæster i 1888
lidenskabelig priste Sonnes Billeder paa
Thorvaldsens Museums Yderflader, disse var
de eneste, der mindede dem om deres
egen grande ligne. Men vi har da
siden dengang faaet Skovgaards
Domkirkebilleder.
Karl Madsens Prækestol stod i en
beskeden Dissenterkirke. »Dagsavisen»,
et Forsøg paa gennem et frisindet
Skil-lingsblad at bryde Hul paa den køben-
havnske Smaaborgerkonservatisme, blev
hans første Organ, knyttet som han var
ved personligt Venskabsforbund til
Bladets Udgiver. Denne journalistiske
Døgngerning blev af stor Værdi for ham.
Den lærte ham at arbejde hurtigt og
knapt; den optugtede ham til en Stil,
der kunde fange Læserens Øje og Sind,
den gav ham overhovedet et Sted, hvor
hans Skribentevne kunde udfolde sig.
Det varede mærkelig kort, før man
opdagede, at Danmark i det obskure
Eftermiddagsblads Kunstanmelder havde
faaet en af sine bedste Kunstkritikere,
en af de sagkyndigste Dommere om ung
og gammel Kunst. Hans Virksomhed
var af uvurderlig Betydning. Først og
fremmest som Retleder af Publikum,
men næppe mindre som Raadgiver for
sine egne samtidige Kunstvenner. Lige
saa ivrig som Madsen var til at gaa i
421
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>