Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Karl Madsen. Af Gustav Philipsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glis tav Philipsen
Rembrandtudstillingerne i Amsterdam og
London 1898 og 1899, van Dyck-
Udstillingen i 1899, Jordaens i 1905, Les
Primitifs flamands i Briigge 1902, Les
Primitifs frangais i Paris 1904, Siena
1904, den mahomedanske Udstilling i
München 1910, den store Udstilling
samme Aar i Bruxelles af Rubens og
hans Samtid, først og sidst de
retrospektive Udstillinger af Alverdens Kunst
i Paris 1900 nævnes som Eksempler.
Af alle eller de fleste af disse Udstillinger
var Karl Madsen en kyndig og
interesseret Iagttager og Fortolker.
Og saaledes modnedes han
efterhaan-den til sit egenlige Kald, til
Museumsleder. I en lille Husholdning maa man
hyppig nøjes med en Enepige, der maa
udfylde alle Husgerningens Opgaver. Paa
Kunstens Omraade maatte oprindelig
den samme Månd være Kunstanmelder,
Forsker, Universitetslærer og
Museumsmand. Under mere udviklede Forhold
bliver det muligt og nødvendigt at
udspecialisere Genrerne.
Karl Madsen er en udmærket
Skribent. Hans Sprog er farverigt og
malende. Han beskriver et Billede, som
Georg Brandes giver Essensen af et
Digterværk, saaledes at man lever sig
ind i Værket, som følte man en
Trylle-salve lagt paa ens Øje, der forvandler
Billedet til noget helt andet og dybere,
end hvad vi paa egen Haand fandt deri.
Og i hans store Værker om Lundbye
og Marstrand har han vist, at han kan
komponere en Bog om end næppe med
den Stramhed og Formfuldendthed som
Emil Hannover. — Og vel er han ikke
egenlig Taler, men han kunde saamænd
være blevet en meget habil Professor i
Kunsthistorie, selv om en saadan
Tvangs-trøje næppe vilde have passet ham
særlig godt, som den uforbederlige
Bohéme han Gudskelov er vedblevet at
være.
426
Den norske Sal i Kunstmuseet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
