Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Christiansborg. Middelalderens Bispeborg og Kongeslot. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ch r. Axel Je nse n
Fald og Reformationens Indförelse (1536).
Gennem talrige Omvæltninger og blodige
Kampe havde Historien vel underkendt
Absalons Bestemmelser om, hvem der
skulde være Herre på Borgen, men den
havde givet hans Skarpsyn Ret i Valget
af Borgens Plads.
Det er betegnende for Karakteren
af Kildeskrifterne til vor Middelalders
Historie, at vi i dem kun finder enkelte,
vage og usikre Oplysninger om
Byggearbejderne på Slottet. Vi hörer, at
Christoffer af Bayern og Christian 1 skal have
opfort Riddersalen, og at Kong Hans
byggede på Slottet, men ellers er det
först under Frederik 1 og især Christian 3,
at vi får nöjere Besked om Slottets
Arkitekturhistorie. Skulde man tidligere
danne sig et Begreb om den
middelalderlige Borg, måtte man studere
Billederne af Slottets maleriske Ydre på
Renæssancetiden og Opmålingerne af de
gamle Bygninger för deres endelige
Nedrivning i Begyndelsen af 1700’erne, og
hvad der på Grundlag herom kunde
gisnes om Absalons Borg, var og blev
ikke andet end löst Gætteværk.
Men heldigvis er det jo således, at
Fortidsmonumenterne kommer de
skriftlige Kilder til Hjælp og ikke blot har
skaffet os Indblik i Oldtidens fjærne,
traditionslöse Årtusinder, men også yder
os væsentlig Håndsrækning, når vi
prover at forstå Middelalderen. Og selv
hvor Monumenterne tilsyneladende
glipper, kan Jorden dog i sit Sköd gemme
Minder om de svundne Tider. Det er i
Virkeligheden forbausende, hvad Jorden
har kunnet og endnu kan fortælle om
Köbenhavns ældste Historie, efter at et
Par flittige Forskere, först den geniale og
fantasifulde Kommunelærer Rosenkjær,
senere Oberstlöjtnant H. U. Ramsing,
har vist Vejen ved Ar efter Ar at
fölge enhver Grundgravning i Byen og
göre deres Iagttagelser over Jordlag og
Fyld. Igennem dette tålmodige
Forskerarbejde er der kastet Lys over mange
Spörgsmål om Byens Oprindelse og
förste Udvikling, hvorom de skrevne
Kilder lader os i Usikkerhed. Men
intetsteds er der dog vundet så store og så
i öjnefaldende Resultater som paa
Slotsholmen.
Da Christiansborg sidste Gang skulde
genrejses, greb Nationalmuseet den
gunstige Lejlighed til at få iværksat en
stor Udgravning af de middelalderlige
Ruiner, som måtte skjule sig under
Jorden, og takket være betydelige
Bevillinger fra Regering og Rigsdag lykkedes
det i to Arbejdsperioder, 1907—8 og
1918—22 at gennemföre Gravningerne
og undersöge så godt som alt, hvad der
endnu er levnet af det gamle Slot.
Desværre, det er kun Rester. Den
middelalderlige Slotsbygnings uregelmæssige
Rundkreds har ligget således, at den
ved Opforeisen af det senere
Christiansborg er bleven overskåret af
Barokslottets Hovedflöj, og ved de dybe
Udgravninger til dennes Kældermure har
man på 1700 Tallet raseret alt det ældre
Murværk, man har stödt på. Hvad der
nu er tilovers, er derfor kun de Rester
af det gamle, som har kunnet skjule sig
i J’orden dels foran Christiansborgs
nuværende Slotsport, dels bagved denne i
den indre Slotsgård. Og selv hvad disse
Partier angår, har Nedbrydningen været
voldsom nok, idet man på de fleste
Steder har afbrudt Ydermurene helt ned
til Vandstandshöjde (Kote O), ja
endogså optaget Grundstenene. Men under de
oldenborgske Kongers Residens har gemt
sig endnu ældre Mure, og det
mærkeligste Resultat af hele den store
Udgravning var ubetinget Opdagelsen af
Absalons Ringmur. Da dens gulhvide
Kridt-stenskvadre ved Udgravningen 1907 efter
Århundreders Glemsel på ny lyste i
/O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
