Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Christiansborg. Middelalderens Bispeborg og Kongeslot. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ch ristia ii sbo r g
sig smalle Bygninger, og i de Rester af
Anlægget, som endnu er levnede under
Jorden, genkender vi Stumper af de
se-nere Slotsflöjes Plan. Det gælder således
et indre Hjörne af Riddersalsflöjen, som
rummede den store Festsal, og det
gælder först og fremmest den vældige
Underbygning til Slottets Hovedtårn,
Blåtårn, som truende rejste sig ved Siden
af Porten, og hvis Plan målte 15 M. i
Firkant. Selvom Tårnfundamenterne langt
fra er bevarede i deres fulde Omfang,
står der dog endnu en anselig Ruinkolos,
omfattende et lille mörkt Kælderrum. I
Modsætning til de andre Fundamenter
har man ikke vovet at lade det tunge
Tårn hvile på Murgrus og Fyld, men
man har renset og reguleret dets
Byggegrund, inden man tog fat på Opforeisen;
kun mellem de nederste Grundsten ligger
Stumperne af en romansk Teglstensmur,
som må have stået på Stedet för
Tårnets Opbygning, og som man har
nöje-des med at vælte.
Allerede inden Blåtårn rejstes, synes
Slottet at være voxet udad. Blåtårns
Ydersider slutter sig til en ydre
Ringmur, og meget tyder på, at en sådan
Ringmur har fortsat sig omkring store
Dele af Slottet, omtrent fölgende den
samme Linje som Foden af Lervolden.
Men ved det gamle Slots Nedrivning
er der ganske vist kun levnet så lidt af
disse sentmiddelalderlige Mure, at
Spörgs-målet om Slottets Bygningshistorie i
Perioden efter 1369 ikke lader sig löse
med Sikkerhed. Det er mer end
sandsynligt, at Bisperne har begyndt
Genop-förelsen, og at Kongerne derefter har
fortsat i större Målestok, og det kan
med Vished siges, at Slottet i
væsentlige Hovedtræk er blevet fuldfort under
de förste oldenborgske Konger. Om Kong
Hans og om Elisabet af Habsburg,
Christian 2’s trofaste Hustru, minder
endnu de to Portrætrelieffer paa
Bislagstenene udenfor Riddersalens
Gårdtrappe, som blev skånede ved Slottets
Nedbrydning i 1700 Tallet, og som
Professor O. Rydbeck i Lund har Æren af
at have forklaret på rette Måde, idet han
både har bestemt Kong Hans’ Relief
(fra 1503) som et Arbejde af den skånske
Mester Adam van Düren, og desuden
har bevist, at Dronningestenen ikke
forestiller hans Hustru, men hans
Svigerdatter, Christian 2’s Hustru. De to
mærkelige Sten opbevares nu i det
danske Nationalmuseum, og Kopier er
opstillede i Christiansborgs nuværende
Slotsport ved Nedgangen til de
middelalderlige Ruiner.
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
