Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Christiansborg. Det sidste Köbenhavns Slot og det förste Christiansborg. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ch r. Axel Je ns en
Christian 6’s C hr i s t i an s b o r g, set fra Ridebanen.
Stik af J. y. Bruun.
at det sikkert ikke kan have Ophavsmand
tilfælles med Buegangene, og forövigt
vides det også, at de förste Udkast til
Slottets Plan kun var lidet heldige.
Fra de ældste, nu kendte Udkast
bevarede Hovedslottet sin firlængede
Form og sin Tessinske Etagedeling,
med Mezzaniner over Stueetagen og i
Attika en under Taget. Beletagen var
selvfölgelig forbeholdt Kongen, og anden
Sal var bestemt til Kronprinsen. Ud mod
Slotspladsen og Kanalen fandtes Hans
Majestæts Gemakker, men det fornemste
Repræsentationsrum, Riddersalen, var
placeret ind mod Ridebanen, og over denne
Flöjs Tag hævede sig en Barokidealerne
trodsende Erindring om Blåtårn, et höjt,
kobbertækt Spir, der særlig var beregnet
på Fjærnvirkning mod Vest. I övrigt
var de to Fagader ensartede, og i
Udforeisen var de blevne kendeligt
forbedrede i Forhold til Forsteprojektet, idet
der — efter nordeuropæisk Tradition —
var bleven udformet pilastersmykkede,
frontonkronede Risalitter, som bröd de
lange, monotone Vinduesrækker. Men
såvidt man kan dömme af Billeder,
synes der dog at have manglet Prikken
over I’et, hvormeget der end var kostet
på at fremhæve Hovedslottets
Fornemhed. I Modsætning til Udlængernes
pudsede Murflader var dets Murværk
helt klædt med Sandsten, og det
prangede med rige Skulpturer, udförte under
Ledelse af Franskmanden Leclerc, der
leverede Vinduesrammer og Kapitæler og
vistnok ret selvstændigt sörgede for den
ornamentale og figurale Udsmykning af
Fronton’er og Attika.
For den Luxus, som Slottet
udfoldede, er det betegnende, at
Kongeetagens Vinduer monteredes med slebne
franske Spejlglasruder, der valgtes,
fordi de, »om end de kaste meget falskt
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
