Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Christiansborg. Den anden og den tredje Slotsbygning. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Axel Jensen
småt; fra förste Færd kneb det med
Pengene, og Köbenhavns Bombardement
1807, Danmarks Deltagelse i
Napoleonskrigene, Statsbankerotten og Norges Tab
måtte selvfölgelig i lange Tider næsten
umuliggöre Byggeriet. Först efter 25 Ars
Forlöb var man nået så vidt, at Slottet
kunde indvies, idet 130 Værelser var
monterede, og helt færdig blev man i
Virkeligheden aldrig, inden
Begivenhederne 1848 standsede de fortsatte
Arbejder. Hvad der end kan bebrejdes
Frederik 6, som personlig var sä nöjsom
og spartansk, er det dog umuligt at
underkende den sej ge, traditionsbundne
Udholdenhed, der på Trods af Krig og
Statsbankerot igen fik den gamle
Kongeborg under Tag samtidigt med, at Byens
Rådhus og Hovedkirke måtte genrejses
af Ruinerne.
I den Menneskealder, Christiansborgs
Genopförelse tog, var det en og samme
Månd, der ledede Arbejdet, Arkitekt
C. F. Hansen. Allerede i en Indstilling
fra Hofbygmestrene i Aaret 1800, som
utvivlsomt er inspireret af C. F. Hansen,
fremsattes Tanker, som skulde blive
bestemmende for den arkitektoniske
Lösning. Med et dristigt Snit i Christian 6’s
Murmasser foresloges det at nedbryde
Flöjen mod Ridebanen (med Taarnet og
Riddersalen) og erstatte den med en
Kolonnade. »Denne Forandring vilde ej
alene kunde give en meget smuk Fagade
og perspektivisk Indsigt i den
nuværende Slotsgård, uden at have nödig
at forandre eller antage nye kostbare
Fundamenter, men tillige tilvejebringe
de væsentlige Fordele, at undgå det
svære kostbare Tag, ligesom og den nu
værende skumle Slotsgård blev munter
og lys, ved at bekomme en fri Udsigt
til Ridebanen». Endvidere hævdedes det,
at de resterende Dele af Slottets
Hovedbygning ikke kunde göres lavere uden
at ödelægge den arkitektoniske Virkning,
idet det var umuligt at flytte
Bæltegesimsen under Kongeetagen nedad, og at
Sandstensbeklædningen ikke lod sig
bevare, men at man måtte nöjes med
Sand-stensindfatninger og pudse selve
Murfladerne med Kalk. Tagene skulde være
flade Kobbertage og Portalerne
ombygges i en simplere og bedre Smag.
Der kan efter Ragnar Josephsons
Publikation ikke være Tvivl om, at C. F.
Hansen har ladet sig påvirke af Tessins
Projekt; han har ikke blot kendt og
studeret det store Stik, men også den
dengang existerende Model, og det er
umiskendeligt at han har fölt sig mere
i Slægt med Tessins And end med det
barokke Christiansborg.
Sikkert har Arkitekten i de lange
Arbejdsår ikke blot måttet resignere
overfor de ökonomiske Vanskeligheder,
også de gamle Mures givne Störrelser og
Inddelinger har sat uoverstigelige
Skranker for hans Evne til at tumle med
Masserne. Men det lykkedes ham at föje sit
strenge, nyklassiske Slot med de enkle,
romersk-antikke Detailler ind i Helheden,
så at det kunde hævde sig og dog
smelte sammen med Omgivelserne. Dets
stramme Beherskethed og dets mandige,
stærke Rejsning virkede i et
ejendommeligt Sammenspil med
Ridebanebygningernes svungne, fantasifulde Linjer. Af stor
Betydning for hele Slottets Virkning var
det höje Sokkelparti, som omfattede
Kælderen, Stueetagen og Mezzaninen,
og hvis Kordongesims som et stærkt
Bånd bandt Fagaden sammen med de
lavere Udbygninger og fortsatte sig helt
hen omkring Slotskirken. Fuldt i
Overensstemmelse med streng Arkitekturlogik
var det ikke, når C. F. Hansen gjorde
Fagadens Enderisalitter og de tilsvarende
Udbygninger ud mod Ridebanen
smallere end Slotsflöjene, men ved kun at
bryde disse Risalitter med et enkelt Sæt
Vinduer lykkedes det at pointere deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
