Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Christiansborg. Den anden og den tredje Slotsbygning. Af Chr. Axel Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Axel Jensen
Slotsbranden 1884. Radering af H a n s N i c o l a i H an s e n.
nordre Sideflöj, og som fra Arkitektens
Hånd var såre skönt og fint formet, stod
•Jerichaus store Marmorgruppe, Herkules
og Hebe, og i Nicherne 18 Figurer,
især danske Dronninger, modellerede af
Bissen i i85o’erne. Selv om de yngre
Kunstnere ikke altid blev hensynsfuldt
behandlede, og selv om det gik hårdt
ud over den ömtålelige Freund, kom
Christiansborg dog efterhånden til at
rumme en ganske fyldig Repræsentation
for Datidens danske Billedhuggerkunst.
Som Kongebolig spillede det under
Frederik 6 og Christian 8 kun en ringe
Rolle; först Frederik 7 opholdt sig
hyppigere på Slottet; han hyggede sig i en
lille Part af Slottet, i sin 1841 indrettede
Kronprinsebolig i Nordflöjens Beletage og
brugte denne Lejlighed også som Konge.
Havde Christian 6’s Slot fra förste Færd
været for stort for to Rigers enevældige
Monark, måtte Störreisen föles som en
tungere Byrde efter 1814, og det var
fristende at tage de mange tomme og
umonterede Rum i Brug til allehånde
andre Formål. I en Snes Aar havde
»Oldnordisk Museum» (nu
Nationalmuseets danske Samling) Lokaler i
Nordflöjens Stueetage, indtil det 1853
flyttedes til Prinsens Palæ. Også den
kongelige Malerisamling rykkede ind på Slottet,
hvor den efterhånden nåede at fylde 26
Værelser i den överste Hovedetage
(Kronprinsens Etage), som den beholdt til den
sidste Slotsbrand. Af större Betydning
for Christiansborgs Historie blev det dog,
at den nye Parlamentarisme fra förste
Færd fik Sæde på Slottet. Her modtog
Frederik 7 Köbenhavns Magistrat og
Borgerrepræsentanter, dengang
Enevælden styrtede i Martsstormene 1848.
Da den grundlovgivende Rigsforsamling
skulde træde sammen, fandt Statsrådet
det naturligt af Hensyn til Sagens
Betydning at vælge det kgl. Residensslot
til Sæde for Forsamlingen, som fik
anvist Lokaler i Stueetagens söndre Flöj
med Mödesal i den for Höjesteret
bestemte Festsal. Her vedtoges Danmarks
Riges Grundlov af 5 Juni 1849, og sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
