Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Dansk Litteratur. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Liter a tur
Af Carl Behrens
T-N AANDEL1GE Vivacitet
f / I hos den 83 aarige Georg
Bran-J J des er enestaaende. I Løbet af
__’ 6 Maaneder har han, hvis Flid
altid er bleven beundret, hvis
Interessesfære synes ubegrænset, udgivet tre nye
Bøger af højst forskelligt Fysiognomi. Først
»Uimodstaaelige» (Gyldendal), Typer fra
det 17de og 18de Aarhundredes Frankrig,
opfattede med levende Sans for alle
Karaktertræk, som bunder i Tidens Kultur og
Samfundsliv. Disse Skildringer danner et
Supplement til »Voltaire», der med sit
mylrende Liv, samlet om den store
Samfundsrevser, Agitator og Skønaand,
forstaae-lig nok har vakt Opmærksomhed ogsaa
uden for Norden som et literært Storværk.
Ja, jeg har hørt Kendere af Literatur
erklære, at i Brandes’ hele Produktion
beundrede de denne Bog allermest.
Næppe var Aaret 1925 begyndt, før
Georg Brandes, som saa ofte før, blev
hvirvlet ind i en heftig Strid. Han udgav
Skriftet »Sagnet om Jesus» (Gyldendal),
der — kan man sige — saa Lyset i det
psykologiske Øjeblik, just da Tiden var
præpareret til Discussion om religiøse Emner.
Dr. Ditlef Nielsen har behandlet
nytestamentlige Problemer i »Den historiske
Jesus» (Aschehoug), og Helge Röde har i
»Pladsen med de grønne Træer» (Gyldendal)
under Tilslutning fra højkirkelige Kredse
sluttet sig til de religiøse Strømninger, der
efter adskilliges Meninger skal være i
Stand til at befrugte Tidens Aandsliv.
Og endelig har nu den fine, men lidet
produktive Lyriker Ludvig Holstein i
»Den grönne Mark» (Gyldendal) givet
sit Bidrag til Tidens Discussion. »Troen
er den største af alle Digtere» —
saa-ledes begynder han sin Bog, men hans
efterfølgende Betragtninger er mere
lyriske end overbevisende, og det er med
en Følelse af Befrielse, at man tilsidst
læser: »Men metafysisk Spekulation er ikke
Digterens Fag». Deri vil de fleste være
enig med Ludvig Holstein.
Georg Brandes’ Bog er skrevet med
Flugt, med Lidenskab. Den er æggende,
tankevækkende, opfordrer til ny
Undersøgelse og personlig Ransagelse. Mærkelig
desuden ved sin kraftige Stil. Der er ingen
Bedemandsmine i denne Fremstilling, ingen
Sødlighed og Lunkenhed. Den er lærerig
og en god Medicin for træge Hjærner.
Den tredie Bog »Hellas» (Gyldendal)
er som en solbeskinnet Oase, hvor Dagens
Strid og Kiv ikke fornemmes. Homér og
Xenophon har befrugtet Brandes’ Aand,
og han udtaler i Ord, der har en varm og
følelsesbevæget Klang, sin Beundring for
Hellas’ lysende Kultur.
Man læser denne Bog med dyb
Bevægelse, saa ungdommelig, frisk og karsk er
den baade i Form og Indhold, en Hymne
til den klassiske Kultur og de klassiske
Steder, som Brandes i sin høje Alder
omsider kom til at betræde. Hans Hjærte har
banket med Ynglingens Heftighed, da han
stod ved Akropolis, og hans Stil hæver sig
til høj poetisk Flugt, da han skildrer sine
Indtryk af Hellas’ blanke Himmel og af
Oldtidsmonumenternes Vælde for saa
tilsidst med Svøbe at ramme Undertrykkerne
og Udsugerne af Landet, der led under
Verdenskrigens Tryk.
»Hellas» er en Bog, som længe toner
i Sindet — en Hymne til Frihed og
Menneskeværdighed.
Til Guldaldertiden i dansk Kultur
vender vore Forskere atter og atter tilbage.
Troels-Lund, der selv med mange Traade
var nøje knyttet just til denne Kultur, vilde
i sin høje Alder skrive sine Erindringer.
Men det var, som om Arbejdet under
Verdenskrigens Tryk faldt ham besværligt —
489
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
