Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Fra hovedjæger til gentleman. Et avsnit av den menneskelige dannelses saga. Av Alexander Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra hovedjæger til gentleman
Godseierfamilie på landet. Træsnit efter
tegni?ig av W. M. Thackeray.
Fra The Book of Snobs.
1800-tallet, særlig under Victorias
regjering begynder det en ny tid i England.
Handel, skipsfart og industri blomstrer
som aldrig för og bringer utalte
rikdommer til landet. Derved og under
ind-flytelse av den franske revolution blir
samfundet litt efter litt omformet og nye
lag baner sig vei ind i det gode selskap
og lever av sine midler. Store skribenter,
digtere, forfattere og videnskapsmænd,
vækker i hele folket interessen for
åndsliv og literatur. Aviserne blir en magt
i samfundet. Derved får gentlemanstypen
sin endelige utformning, og den engelske
gentleman får det tilsnit av åndelige og
politiske interesser som en fuldendt
gentleman altid bör ha. — Har han særskilt
sterke literære interesser, oversætter han
Omar Khayyam. I mangel derav har han
sin »hobby».
Det er især to faktorer som sætter sit
præg på hans ytre og indre menneske,
og det er klublivet og skole- og
universitetsutdannelsen. Klubberne er en typisk
engelsk indretning, eller rettere de findes
bare i London. For det som findes andre
steder, er bare dårlige efterligninger.
Klubberne er ogsaa et vitnesbyrd om
hvordan i England det gamle aldrig dör,
men avpasser sig efter de skiftende tider.
Menneskene er som Aristoteles sier et
zåon politikon »et selskapelig væsen».
I middelalderen, denne stridens og
ufredens tid, der de sterke undertrykte de
svake, fölte de svake mere end
nogensinde trang til att slutte sig sammen til
gjensidig hjælp og stötte og til festlig
samvær. Slik opstod gilderne som især
fik stor betydning i byerne og var halvt
religiöse, halvt selskapelige foreninger.
I nyere tid forsvinder gilderne. Dog
holdt de sig i Norge f. eks. længe i
SIS
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
