Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Breve fra Strindberg 1888—1891. Meddelte af I. C. Normann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Breve fra Strindberg
1888—1891
Meddelte af I. C. Normann
FØLGENDE BREVE er skrevne
til den danske Forfatterinde Fru
Nathalia Larsen, som afgik ved
Døden i København i December 1924.
Fru Larsen oversatte til Strindbergs
Forsøgsteater paa Dagmarteatret i København (Marts
1889) »Frøken Julie» og »Kreditorer», hvor hun
spillede Thekla; Oversættelserne udkom paa
Schubothes Forlag og den af »Frøken Julie»
hører til de Bøger, der betales højst paa
Auktionerne, efter at den forlængst er udsolgt.
Strindberg var kommet i November 1887 til
København for at overvære Premieren paa
»Faderen» paa Casino. Forestillingen med
Hunderup i Titelrollen blev en kunstnerisk Succes og
var saa meget mere overraskende, som Teatrets
Skuespillere var mere øvet i at spille den lette
Genre f. Eks. Farcer i Stil med de to, der i
den følgende Tid stod paa Programmet med
Strindbergs dystre Skuespil, nemlig »En Tur
til Marienlyst» og »Mumbo-Gumbo-Gonggong
den Store». At under disse Omstændigheder
Digteren maatte trække det korteste Straa
er ikke underligt. Men Modtagelsen af
Skuespillet i Pressen og af ham selv i Byens literære
Krese var hjærtelig, og han, der sandelig ikke
var forvænt med Opmuntring, fandt sig hurtigt
til Rette iblandt os. Henne paa Leopolds Hotel
i Hovedvagtsgade, hvor han havde slaaet sig
ned med sin Familie, saa han i Syner Guldet
strømme sig i Møde fra saagodtsom alle
Københavns Teatre, for ikke at tale om det øvrige
Skandinaviens. Venner og Bekendte hjalp ham,
saagodt de formaaede. Edv. Brandes Hustru Fru
Ingeborg Brandes oversatte til Det kgl. Teater
»Herr Bengts Hustru» med Titlen »Margit»
(senere spillet paa Dagmarteatret med den
originale Titel og oversat af Prof. P. Hansen) og
Fru Nathalia Larsen, Forfatterinde af nogle
Smaastykker og et større, besøgte Strindberg
og tilbød at oversætte »Gildets Hemlighed» og
at interessere Det kgl. Teaters Chef
Kammerherre Fallesen derfor. Og efter hvad hun fortalte,
var saa godt som alt ordnet til en Indstudering,
men i sidste Øjeblik kom der Forhindringer.
Rygtet gik, at det var Kronprinsesse Lovisa,
der paa det svenske Kongehus Vegne havde
nedlagt Protest mod Opførelsen af et Stykke
af den radikale Forfatter paa vor ærværdige Scene.
I Øjeblikket tog naturligvis Strindberg sig
denne Modgang meget nær — han trængte
baade til Oprejsning og Penge — men hurtigt
kom han paa andre Tanker; opmuntret af Edv.
Brandes satte han sig med Iver ind i
Repertoiret fra Det frie Teater i Paris, og det varede
ikke længe, før han syntes, at længere Stykker
var det bare Fusk, og at det eneste, der duede,
var den slags Enaktere med koncentreret
Psykologi, som Antoine fortrinsvis dyrkede. Og om
Sommeren, da han var flyttet fra Skovlyst i Lyngby
til Holte, skrev han de to Enaktere »Frøken
Julie» og »Kreditorer», der staar som Nr 1 og 2
i den Serie af naturalistiske Sørgespil, han
tænkte sig at faa fra Haanden i Løbet af ret
kort Tid. Og tre Maaneder senere, den 17:de
November stod følgende at læse i »Politiken»:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
