Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Hjalmar Christensen. Av Charles Kent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hj a lm ar Ch ristensen
tilbake til den Hjemfølelse og Tradition
han er brudt ut av. Men Christensen
fandt en Vei. Det heter i »Et Liv» om
Hans Heigaards Far at »i Virkeligheden
var hos denne Månd Bondens
Konservatisme traadt i intim Forbindelse med
Traditionene fra en ambulerende
Militær-slegt, der vei hadde seet meget, men alt
fra et Overklasse- og
Kommandosyns-punkt». Gjennem disse Traditioner var det
at Christensen fandt frem til den
Samfølelse med nationale Værdier som skulde bli
det bærende i hans følgende Virksomhet.
Han uttaler selv i sin Roman fra ifjor
»Klostret paa Undrum», at det som
reddet ham fra Selvopgivelse, dengang han
mistet Troen paa »det skjønnes
Hellighet og det helliges Skjønhet» var at han
fandt sit Folk, »det som en Digter — trods
alt —■ ikke kan undvære». Det var
rigtignok ikke »Folket» i grundtvigiansk
Forstand han dyrket. Han saa paa den menige
Månd uten enhver Illusion, og den politiske
Virksomhet som han nu gik til, hadde
en utpræget intellektuel Karakter; han
kjæmpet for Forsvarssaken og han stred
for den personlige Frihet som han
betragtet som den helligste Arv fra
»Schwei-gaard-kulturen». Under denne Kamp
for-smaadde han end ikke at virke i det
smaa og i den Anonymitet, Forfatterne
av Dagspressens Redaktionsartikler maa
nøies med. Et utførlig Agitationsskrift
for det nationale Forsvar »Fædrelandet
i Verdenskrigens Lys» utgav han i 1916
sammen med sin Bror, Fylkesmand I.
Christensen.
Hjalmar Christensen stammet — som
Hovedpersonen i »Et Liv» —fra en
gammel Vestlandsslegt av Officerer og
Embedsmænd med Jordeiendommer i
Sogn og Søndfjord. Hjem- og
Slegts-følelsen og det kulturhistoriske Stof han
hadde samlet og altid samlet paa, forente
sig om at skape den Række Romaner
han i det følgende Ti-aar utsendte og
Fot. Forbtchs Eft. Oslo.
Hjalmar Christensen.
som skulde bringe ham i en sterkere
Kontakt med Læseverdenen end noget
han før hadde skrevet. Romanerne er
likesaa meget kulturhistoriske Skildringer
som fortællende Digtning, og da de
utkom i samlet Utgave ved hans fyldte
femtiende Aar, behøvet Christensen bare
at placere dem lidt om, for at faa frem
en Fortælling om norsk Samfundsliv
gjennem hundrede Aar, — idet der dog
fortrinsvis fortælles om Embedsmandens
og Bondens Liv i vestlandske Bygder.
Man kan være enig eller uenig i
Hjalmar Christensens Samfundssyn. Eller
man kan være enig baade i hans Syn
paa Forsvaret og paa den personlige
Frihet —- og dog være nødt til at
indrømme at det er Forsvarsuviljen og
Tvangspolitiken som er de dominerende
Tendenser nu ved hans Død. Men det
forringer jo hverken Hjalmar Christensen
eller hans Kamp. Hans Gjerning faar
derved det Drag av tragisk Pathos som
hans Skikkelse saavelsom hans
Forfatterskap var lykkelig fri for. Hans Person-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
