Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Negerskulptur. Af Carl Kjersmeier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Kjer s ni ei er
hundreder — et enkelt endog i fjorten
Hundrede Aar.
Vi aner, at der er en
hemmelighedsfuld Forbindelse mellem Negerskulpturen
og den ægyptiske Kunst, men vi ved
intet positivt om Forholdet mellem
Ægypten og den gamle afrikanske Fælleskultur.
Alt beror kun paa Gisninger —■ selv den
nyeste kunsthistoriske Teori om, at den
ægyptiske Kunst har udviklet sig fra
Negerkunsten som en matematisk
Sidegren af denne. Omend vi kan konstatere
et mærkeligt Slægtskab mellem
Ægypternes og Negrernes Dødekultus, tør vi
ikke tro paa mere end at Forholdet
mellem Bærerne af den gamle afrikanske
Fælleskultur og vor Tids afrikanske
Negere maa kendetegnes som noget i Ret
ning af det samme som Forholdet
mellem de gamle Ægyptere og vore Dages
Fellaher. Betragt engang det lille
Mang-betuhoved (Fig. 10). Mangbetuerne eller
Monbuttuerne, som bebor den
allernordligste Del af Belgisk Kongo, omkring
de store Nilsumpe, er en nubisk, altsaa
hamitisk Stamme, der dog taler et
Negersprog (Bantu). Da den tyske Rejsende
Dr. Georg Schweinfurth i 1867 trængte
ind i Monbuttuernes Land, fandt han et
Folk med en høj Kultur. Kongen var i
Besiddelse af uindskrænket Myndighed,
holdt en staaende Hær, indkrævede
Skatter og havde Monopol paa
Elfenbens-handelen og flere andre vigtige Artikler.
Han sad paa en rigt udskaaret Trone,
og hele hans Dragt, den høje Hue, hans
Armbaand, Halskæder og Ørenringe,
samt det lille Guldsegl, han bar i
Haanden som Scepter, gav ham en slaaende
Lighed med en ægyptisk Farao. Naar
jeg yderligere nævner, at Monbuttuerne
havde en sindrig Orakel-Kultus, med et
talrigt Præsteskab, forstaar man, hvilke
Perspektiver der aabner sig for en
Forsker. Betragt ogsaa Figuren fra
Øvre-Kongo (Fig. 11) med de
hieroglyflig-nende Tatoveringer. Det er i denne
Forbindelse saare sælsomt, at den lyseste
af alle Sudans Stammer, Fulbe, endnu
bevarer den Tro, at den i fjerne Tider er
kommet fra Ægypten, og mange Tegn
og Ornamenter paa deres Vaaben og
Klædedragt henleder straks Tanken
herpaa. Ja, selv Figur 12, der stammer fra
saa langt mod Syd som Kasaidistriktet,
ejer dog, til Trods for, at den kun er
et Par Tommer høj, den største
ægyptiske Kunsts strænge Monumentalitet.
Maaske vil Videnskaben engang naa
til at kaste Lys over disse Problemer.
Indtil da maa vi nøjes med ved
Eksempler at paapege Ligheden mellem
Negerskulpturen og den gamle ægyptiske
Kunst.
Den hvide Races Billedhuggere har
meget at lære af Afrikas navnløse sorte
Kunstnere: at det tredimensionelle bør
være det afgørende for al Skulptur, at
se Formen i tre Dimensioner. Hvis de
samtidig kunde undgaa at efterligne
Negerkunsten — hvilke Rædsler har
Tyskerne ikke begaaet under deres
Bestræbelser for at efterligne primitiv Kunst! —,
medens de fundamentale Regler, hvorpaa
Negerkunsten er bygget derimod — saa
at sige —■ gik Kunstnerne i Blodet,
vilde vor Races Billedhuggerkunst faa
mere med Skulptur i egentlig Forstand
at gøre end det nu desværre i al
Almindelighed kan siges at være Tilfældet.
De avbildede Skulpturer ere hentede fra Forfatterens Samling.
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>