Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Goya. Af Harald Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goya
hvad han selv har formaaet, er man
tilbøjelig til ikke at anse hans Paastand
for synderligt overdreven, i den Grad er
hans Opfattelse lynsnar og uanfægtet.
Eksemplet har nemlig to Sider. Til at
male en Månd, medens han falder ned
fra et Tag, vilde der kræves ikke blot
en overordentlig Hurtighed i Vendingen,
men ogsaa en ganske betydelig
Uin-teresserethed i Modellens videre Skæbne,
en Uinteresserethed Måge til den, der
er Tyrefægteren naturlig med Hensyn
til Hestens Lidelser og Tyrenes
Dødskamp. Thi om Kampen paa Arenaen,
som nogen har villet paastaa, er egnet
til at udvikle Modet hos Deltagere og
Tilskuere, faar staa hen, men eet er den
i hvert Fald ikke egnet til at udvikle:
Følsomheden. I Goyas Kunst mærker
man da heller intet til, at denne har
stillet sig hindrende i Vejen.
Patriotismen faar ham ikke til at vælge eller
vrage sine Emner, Finfølelse og
Undseelse ikke til at forskønne dem,
Fromhed og Pietet ikke til at give Afkald
paa dem.
Opgaven er f. Eks. at male en gammel
Månd, der modtager Alterens Sakramente.
Den Troende vil i dette se en af de
højtideligste Handlinger, man
overhovedet kan skildre, og han vil søge at
fremhæve det højtidelige og gribende i
Motivet. Den Ikke-Troende vil maaske
have Ærbødighed for det og i saa Fald
vige tilbage for Opgaven, eller han er
en svoren Modstander af Kirken og vil
da karrikere den. Goya er ingen af
Delene. Naar han maler Sankt Joseph de
Callasanz, der modtager den hellige
Nad-vere, synes han fuldkommen uberørt,
næsten uhyggeligt uberørt, af alle
forudfattede Meninger. Han maler, hvad han
ser eller hvad man ser, hvis Ens Blik
heller ikke er sløret af Pietet: en
rigt-smykket Gejstlig, der forretter sit
Arbejde, som alvorligt og opmærksomt
bøjer sig ned over den, der modtager
Oblaten, og en knælende Månd, der
aabner Munden for at modtage den som
en Fugleunge, der skal mades, medens
han i Andagt og Ekstase omtrent lukker
Øjnene. Der er i dette intet, der er
villet nedsættende, og dog virker
Billedet skaanselsløst alene ved sin
Oprigtighed. Thi hvormange af de Situationer,
Menneskene hensættes i af deres
Lidenskaber, Stemninger, Følelser taaler
egentlig at fremstilles som de er? Hvor let
kommer der ikke sammen med
Ekstasen et Element af Latterlighed,
Klod-sethed, Grimhed — eller som i dette
Tilfælde: Faarethed med i Indtrykket
for den udenforstaaende Iagttager. Selv
den Kunstner, der ikke bevidst lægger
an paa at idealisere, vil derfor som
Regel se Situationen fra den Kant, hvor
han uden at lyve kan undgaa det uskønne.
I et Tilfælde som dette, vilde det kunne
være opnaaet ved at male den knælende
Figur fra Siden eller bagfra, og kun faa
vilde som Goya have haft Mod til at
se den lige i Ansigtet og paa nært
Hold.
Resultatet er blevet et Billede, der i
sin hensynsløse Oprigtighed er paa
engang gribende og stødende. Man faar
ved at betragte det alle de blandede
Følelser af Undren, Undseelse,
Medfølelse og Afsmag, som opstaar hos En,
naar man uforvarende bliver indviet i
det, der er for intimt til at ses paa med
andre Øjne end den fulde og hele
Deltagelses.
Det er et af hans seneste og ypperste
Billeder, der her er Tale om, men fra
første Færd er den Holdning, han
indtager, en lignende, ligegyldigt hvilket
Motiv det drejer sig om. Det er ikke
tilfældigt, at han paa det udmærkede
Selvportræt, der viser ham staaende
foran Staffeliet ser ud som en Toreador,
der møder sin Modstander, spændstig og
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
