Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Eggert Olafsson. Af B. C. Thorláksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. C. Th or låk s s on
blevet lagt i Blød for at vælge Dagen
en Skytshelgen, kunde man ikke have
fundet nogen mere værdig til dette Hverv,
end den som Skæbnegudinderne her
udvalgte. — Nu bagefter er vi vist alle
enige om det.
Og godt var det, at Menneskene ikke
gav sig til at spekulere paa Forhaand
over dette Valg. Thi saa var der næppe
opnaaet den samme Enighed om, hvem
der var den værdigste. Og de fleste vilde
vei snarere have søgt en Dagens
Skytshelgen blandt Nationens politiske Førere
end blandt de rent upolitiske
Foregangsmænd.
De fleste Skandinaver kender jo lidt
— eller meget —■ til de gamle islandske
Slægtssagaer, og ved, at de vrimler af
ejendommelige, tit stærke og kloge,
Skikkelser — saavel Kvinder som Mænd. Men
hermed slutter ogsaa, i Reglen, selv vore
nærmeste Frændefolks Kendskab til det
yderste Nordens Beboere. De ved der
tindes Mennesker, Jøkler og Vulkaner samt
»Geysir» paa Island. Og dermed basta! —
Men Sandheden er den, at ikke blot
vore Sagaer, men ogsaa de senere Tider,
har ejendommelige og interessante
Personligheder at opvise. Selv i de mørke
og trange Aarhundreder, da hele det
materielle Liv var Stagnation og
Tilbagegang — fra 1400-1700 — fremtræder der
enkelte aandelige Høvdingeskikkelser, der
viser os, at Folkets Sjæl lever og modnes,
midt i Elendigheden.
En af de mærkværdigste og alsidigste
af disse Aandshøvdinger er netop Eggert
Olafsson. Og man kan med fuld Føje
paapege ham som Islands mest
fremragende Renaissanceskikkelse. Hans
Virkninger kan spores helt ned til Nutiden,
særlig maaske i hele Tænkemaaden og
i Sproget. — Og han er en af dem, som
stadig vokser sig større i Folkets
Bevidsthed. — Det er saaledes egentlig først
i de sidste Aartier, at han er ved at blive
en almindelig anerkendt og fejret
Nationalhelt. — Havde vi været: katolske, var
han sikkert bleven en Nationalhelgen.
Og ved at blive et lysende Forbillede
for de Unge, er han først nu i Færd
med at indtage den Hædersplads i hele
Folkets Hjerte, som hans egen Livsførelse
og overlegne Aand for længe siden burde
have skaffet ham.
For att bibringe Læserne en
nogenlunde grundig Forstaaelse af denne
ejendommelige og sjældne Månd, maa vi
se at opridse nogle Træk — baade af
ham selv og av de Tilstande og Forhold,
der var raadende i Island, da han træder
frem paa Skuepladsen. —
Eggert Olafsson nedstammede fra en
solid velstaaende islandsk
Landmands-slægt. Hans Far varBondeiSvefneyjar ved
Bredefjorden paa det vestlige Island. Han
skal have været en begavet og alsidig
Månd, der foruden at have erhvervet sig
en ret omfattende boglig Uddannelse,
ogsaa var i Besiddelse af artistiske
Talenter. Dertil særlig gudfrygtig og
retlinjet af Karakter. Hans Hustru, Eggerts
Moder, var ogsaa en Foregangskvinde.
Hon nedstammede fra norske
Høvdingeslægter fra det 9ende Aarhundrede.
En af Eggert Olafssons Onkler paa
Moderens Side var Sysselmand i
Nærheden af Bispestolen paa Sydlandet,
Skålholt. Han antager sig sin Nevø ved
12 Aars Alderen, dengang han indtræder
paa Skolen i Skålholt. Denne Onkel var
en ret stræng Månd — men maaske
særlig stræng mod sig selv — og en lærd
Månd. — Om Vinteren er Drengen saa
i Skole, og om Sommeren hos denne
Onkel, hvor han fortsætter sine Studier
under kyndig Vejledning.
Det synes sikkert, at den unge Månd
her har faaet den bedst mulige
Opdragelse. Onklen har forstaaet at lægge lige
740
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
