Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Eggert Olafsson. Af B. C. Thorláksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eggert OI af s s on
saa stor Vægt paa hans Karakterdannelse
som paa den rent intellektuelle
Udvikling. Dette fremgaar blandt andet af et
Mindeskrift Eggert Olafsson forfattede til
sin Onkels Ære efter hans Død. Der
siger han: »Det som først og fremmest
gør mig min Onkels Minde dyrebart, det
er den Omstændighed, at han lagde den
største Vægt paa, at jeg skulde blive
værdig til den Ære, hvortil Gud har
skabt mig, nemlig den, at blive en
virkelig Månd».
Allerede som Skolediscipel udmærker
E. Olafsson sig baade ved sin Intelligens
og ved sin mønsterværdige Opførsel —
kun tyve Aar gammel tager han
Afgangseksamen fra Skolen og rejser den
samme Sommer til København, hvor han
straks indskriver sig ved Universitetet.
Naturlære vælger han som Hovedfag.
Men samtidigt giver han sig til at studere
Filosofi og baade klassiske og moderne
Sprog. Hans Viden bliver efterhaanden
meget alsidig. Selv om han ikke vides
direkte at have gjort oldnordisk
Lovgivning til et Universitetsstudium, saa
behersker han med Tiden ogsaa dette
Fag helt og holdent. Islands Sprog og
Historie er han fuldt fortrolig med.
Paa denne Tid var der ikke saa faa
islandske Studenter vid Københavns
Universitet, og vi finder her for første Gang
en særlig islandsk Studenterforening, hvor
to unge Studenter særlig gør sig
bemærkede, nemlig Eggert Olafsson og
Hannes Finnsson, den højlærde Biskops
Søn. ■— Studenterne delte sig i to
Fraktioner — Bispesønnernes og
Bondesønnernes Flok. — Den første forfægtede at
international Dannelse var Hovedsagen.
Den anden holdt paa, at de gamle
islandske Skikke og det klassiske
islandske Sprog skulde dyrkes og sættes i
Højsædet allevegne, hvor der fandtes
Islændinger. —
Kendskabet til Naturvidenskaberne var
jo ret ufuldstændigt i det 18.
Aarhundrede, og Studietiden ved
Universitetet ikke ret lang i dette Fag. I Løbet
af to Aar kan Eggert fuldende sit
Studium og tage sin Afgangseksamen. Men
i Steden for at rejse hjem og søge
Embede som de fleste, fortsætter Eggert
sine Studier i de andre Fag, og begynder
samtidigt sin Forfattervirksomhed. Han
er endnu i det helt receptive Stadium og
hans Fædrelandskærlighed slumrer. Han
har ikke endnu faaet det nære og
indgaaende Kendskab til sit Fædreland, som
er al virkelig Kærligheds første
Grundbetingelse.
Allerede Valget af Emne til Eggerts
første Skrift tyder dog paa, at hans
Fædreland er i hans Tanker. Skriftet er
affattet paa Latin og handler netop om
Islands Oprindelse. Forfatteren antager
at Island har hævet sig op af Havet paa
Grund af vulkansk Virksomhet. — Skriftet
har sikkert vakt Opmærksomhed. Det
danske Videnskabernes Selskab — støttet
af Arni Magnusson Fonden -—- tager
Initiativet til en Undersøgelsesrejse til Island.
Det bliver de to unge lovende
Islændinge Eggert Olafsson og hans Ven og
Skolekammerat Bjarni Pålsson — senere
den første Landfysikus paa Island — der
udvælges til Rejsen. Denne skulde kun
vare en Sommer, og Resultatet skulde
forelægges Videnskabernes Selskab. —
De to skulde særlig studere Islands
Geologi. — De berejste saa en Del af
Sydlandet i Sommeren 17 50 og tog tilbage
til København om Efteraaret med en
Samling Planter, Stenarter etc.
Resultatet af denne Rejse forekom
Autoriteterne saa tilfredsstillende, at man
besluttede at fortsætte. De to Venner,
Eggert og Bjarni fik derfor overdraget
det Hverv at tage hjem til deres Fødeø
igen i Sommeren 1752 og undersøge hele
Landets Natur. I de følgende 5 Aar be-
741
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
