Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Eggert Olafsson. Af B. C. Thorláksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eggert O laf s s on
Aldrig har Island været saa langt nede
før. Selv Folkets prøvede Kærlighed til
Bogsysler og aandelige Frembringelser
er ved at uddø. Overtro og Djævleangst
spirer frem i Almuen. ■—• Udenlandske
Regeringer har ladet indsamle og
bortføre største Delen af de gamle værdifulde
Manuskripter af national Oprindelse. —
Folket er baade aandelig og legemlig
forarmet. — Selve Nationalitetsfølelsen,
der dog altid har været saa ejendommelig
levende og stærk hos Islændinger, at noget
tilsvarende næsten kun findes hos Jøderne,
selv den er ved at ebbe ud hos Folkets
store Flertal. Ja, selv forholdsvis ansete
og dannede Islændinger som det to
Skolemestre Jon Thorkelsson og Bjarni
Jonsson, hører til de fortvivledes store Skare,
De fremkommer endog med et Forslag
om, at det heldigste vilde være at præke
paa Dansk, at oversætte det, der fandtes
skrevet paa Islandsk, til Dansk og
nedlægge det islandske Sprog helt og fuldt
— samt den altfor kostbare islandske
Nationaldragt for Kvinder. Enkelte
Digtere spaar Landet en snarlig Undergang
etc. etc. —
Denne Folkets aandelige og materielle
Tilstand maa vi være klar over for ret at
kunne vurdere Eggert Olafssons Mission
og forstaa hans Værd. Han er en af de
faa, der ikke mister Modet, men opildnes
til Kamp mod de Ulykker, de
Naturkatastrofer, den materielle og aandelige
Nød og Elendighed, der synes at være
helt i Færd med at udslukke den sidste
Gnist af gammel Daad og Selvfølelse.
Det er helt ejendommeligt at se hvilken
himmelvid Forskel, der findes mellem de
faa Mænd, der staar paa samme Side
som Eggert Olafsson — og saa hele den
store Mængde. Historikerne siger gerne,
uden at gaa nærmere ind paa en
psykologisk Redegørelse, at det 18. Aarhundrede
er særlig rigt paa fremragende Mænd,
selvom det jo hører til den mørkeste
Tid i Islands Historie. Vi ser her et
talende Eksempel paa det, at Modgangen
viser bedre end noget andet, hvad der
virkelig bor i Mennesket. — Den kuer
den svage og middelmaadige, og den
bringer den stærke frem til dobbelt eller
mangesidig Udvikling og Ydelse.
De fleste kender vei av Navn en Del
af dette Aarhundredes ejendommeligste
og værdifuldeste Islændinge. Lad os blot
her minde om Navne som Bjarni Pålsson,
Eggert Olafssons Ven og Rejsekammerat.
Han har studeret Lægevidenskab og
Naturvidenskab ved Københavns
Universitet. I 1859 bliver han ansat som
Islands første Landfysikus; og her
ind-lægger han sig den største Fortjeneste
ikke blot som en dygtig og nidkær Læge,
men tillige som Opretter af Lægeskole
og Organisator af det islandske
Lægevæsen fra Begyndelsen af. Der er Sküli
Magnusson, Forkæmperen for de
industrielle Fremskridt paa alle Omraader og
for Handelens Frigivelse. Den islandske
Hjemmets Industri skylder denne
Banebryder Indførelsen af Spinderokken i
Stedet for Tenen og en forbedret
Vævestol. — To smaa Forbedringer af den
gamle Arbejdsmaade, der sikkert har
baaret større Frugt for Folket i sin Helhed
end alle de kostbare »Indretninger». —
Der en endvidere Naturforskeren Sveinn
Pålsson, Eggert Olafssons Efterfølger. —
Der er Björn Halldörsson,
Ordbogsfor-fatteren, Foregangsmanden i Dyrkning
af alle mulige Madurter og Prydplanter.
Senere kommer Digterne Jon
Thorlåks-son og Benedikt Grøndal den ældste —
og der er adskillige endnu. Men forrest
i Rækken og mangesidigst af alle staar
dog Eggert Olafsson. —.
Det er netop det ejendommelige ved
Eggert Olafsson, at hans Navn ikke, som
de fleste samtidige islandske Stormænds,
er knyttet til et enkelt Storværk til Gavn
for sit Folk. Vei er det ham, der grund-
743
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
