Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Eggert Olafsson. Af B. C. Thorláksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. C. Thoriàksson
lægger islandsk Naturvidenskab — som
før nævnt. Men hans Rejser bærer tillige
andre — og rigere — Frugter.
Det har sikkert været højst blandede
Følelser, den fleraarige Rejse vakte i
Eggerts unge, aabne og modtagelige Sind.
Paa den ene Side Glæden over den
stor-slaaede vilde men vidunderlige Natur,
han nu for første Gang lærer at kende.
Paa den anden Side Harmen over Folkets
store Vankundighed, dets Overtro og dets
Sløvhed — og dertil Sorgen over den
Fattigdom og de Lidelser, han sikkert
mange Steder har stødt paa. — Selve
Sprogets Forfald, ja den Omstændighed,
at mange Mennesker knapt nog eller slet
ikke kunde læse, har sikkert sat dybe
Spor i den unge Naturforskers Sind.
Alt dette bevirker Valget af Eggert
Olafssons Opgaver i Fædrelandets
Tjeneste, og det bestemmer tillige Midlerne,
han benytter for at prøve paa at opnaa
det forønskede Resultat.
Om Vinteren, naar Eggert ikke kunde
rejse, boede han i Viden hos Sküli
Magnusson. — Her møder vi ham som en
meget interesseret Tilskuer til dennes
mangeartede Forsøg paa ved ydre Midler
at ophjælpe Landets Velstand. Men
intuitiv som Eggert var det, og nøje kendt
som han var med hele Folkets mentale
Tilstand, har han sikkert været overbevist
om, at enhver Ophjælpning, der ikke tog
Sigte paa at opildne og omforme selve
Folkets Sindelag, vække dets tabte Tro
paa Landets Fremtidsmuligheder og
paa egne Kræfter, vilde være spildt
Umage.
Det er da ogsaa netop her Eggert
tager fat, og det er i denne Sags Tjeneste
han stiller sin Digterbegavelse. Han
skriver nu det ene store Digt efter det andet,
hvor han, i et urislandsk Sprog viser sine
Landsmænd, hvorledes de har forvaltet
den herlige Arv, som Forfædrene har
overladt dem; selve Sproget, der ligger
paa Dødslejet; selve Landet, der kan yde
de otålige nyttige og skønne Vækster,
men nu ligger forsømt og urøgtet hen
til Gavn og Glæde for Ingen; ja selve
Menneskenaturen, der kan opdrages og
optugtes til at frembringe det, som
Vorherre har ment med »Menneske» — og
tit er lige det modsatte. — Der findes
en Del morsomme Digte i Eggerts store
Digtsamling, men overvejende er den af
moraliserende Natur — og det paa nær
sagt alle Omraader. Selv et langt
overordentlig morsomt Digt, der begynder
som en munter Drikkevise til
Forherligelse af Flasken og dens Indhold, slutter
som en moralsk Betragtning over dette
Indholds fornedrende Indflydelse paa
selve Mennesket.
Hvad Sproget angaar, saa er Digtene
enestaaende i den Tids Litteratur.
■—-Eggerts Sprog blev da ogsaa Forbilledet
for de endelige Fædre til det
genfrem-bragte, fra det 18. Aarhundredes
Danskblanding frigjorte Islandsk, nemlig de
saakaldte »Fjölnismænd». Nu føles disse
Digte af de fleste som forældede — saavel
i sproglig Henseende som i Indhold. —■
Men dengang de kom frem, blev de
overordentlig populære og var i lange Tider
paa hver Mands Læber. Og deres
Indflydelse paa Folkets Tænkemaade er
sikkert helt uvurderlig. — Og man kan
ikke andet end spørge sig selv, om ikke
det Omslag i Folkets Sjæl og Sind, der
gryede frem, som Følge af Eggerts
manende Sange, har været medvirkende til,
at den islandske Nation overlevede de
voldsomme Naturkatastrofer der ventede
den blot faa Aar senere med de
vulkanske Udbrud i 1783—5, med
paafølgende Uaar, Hungersnød og Hungersdød
af Mennesker og Kvæg — i en
Udstrækning som aldrig før.
Det har sikkert været medvirkende til
den store Indflydelse som Eggerts Digte
naaede at udøve paa Island, at ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
