Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Eggert Olafsson. Af B. C. Thorláksson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eggert Olafsson
kunde med Rette paapege noget
Misforhold mellem selve Digteren og disse.
Var han stræng mod andre, paaviste de
virkelige Forhold og fremholdt Idealet,
saa var han ligesaa stræng mod sig selv.
Hele hans Livsførelse svarede til de
Idealer, han foreholdt andre. Dertil kom, at
han personlig var en høj, smuk Månd,
den første til alle Sportsydelser. — Han
løb saaledes saa hurtigt paa Ski, at ingen
kunde følge ham. — Han besteg de Fjælde,
ingen før havde vovet at betræde,
saaledes Hekla, hvor Folketroen havde
henlagt selve Nedgangen til Helvede, — og
kom uskadt fra slige Vovestykker!
Allerede dette gav ham et vist Skær i Folkets
Øjne, hvorved han udmærkede sig
fremfor andre. Desuden var han overordentlig
»lærd» paa mange Omraader, og dertil
yderst religiøs, hvad der jo ogsaa faldt
i Traad med den Tids Tendens. Det
Billede Samtiden har tegnet af ham, viser
ham som en usædvanlig alsidig, nobel og
helstøbt Personlighed.
Eggert Olafsson var fyrretyve Aar,
da Udarbejdelsen af Rejseskildringen var
færdig i 1766. Enkelte af hans mindre
Digte fra denne Tid synes at tyde paa
en vis Træthed. Men nu var han blevet
forlovet og glædede sig til at rejse hjem
til Island og sætte Bo. Hans Tid paa
Island blev dog ikke af lang Varighed.
Han naaede lige at blive gift og opnaa
Ansættelse som »Lögmadur» over det
halve Island. —■
Efter et halvt Aars Ophold hos sin og
sin Hustrus nære Slægtninge, druknede
Eggert Olafsson tillige med sin unge
Hustru, da de skulde rejse til sit fremtidige
Hjem i en ret fjern Egn af Landet. —
Der blev almindelig Landesorg ved den
elskede Digters Død. — Og Sorgen var
saa meget mere berettiget, som ikke blot
hans Hustru og flere andre fandt Døden
i Bølgerne sammen med ham, men ogsaa
værdifulde Manuskripter til flere
halvfærdige Værker.
Men Eggert Olafssons Aand lever
endnu i det islandske Folk, som han
vækkede af daadløs Dvale.
745
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
