Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Theodor Kittelsen, født 1857—død 1914. Av Helge Thiis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T he od 07’ Kittelsen
Skarvene. Fra Serien i>Fra Lofote7i».
»Fra Lofoten» viser os særlig hans
sinds ynde og følsomme sans for
skjøn-heten og poesien i naturen. »Troldskab»
viser ham slik som vi kanske er mest
vant til at opfatte ham, som fantasten
med den sprudlende og burleske fantasi.
Personlig tviler jeg ikke et øieblik
med at sætte »Fra Lofoten» høiest, dels
fordi vi her har det mest spontane
ut-tryk for hans sinds inderste væsen og
fordi disse tegninger står blandt de bedste
i hans omfattende produktion, sammen
med de ypperste av hans illustrationer
til Norske Folkeeventyr, hvorav enkelte
gjordes allerede i München, andre langt
senere.
Så strøk Kittelsen en tur sørpå igjen,
og ved Farrisvandet i nærheten av
Larvik levet han sine siste ungkarsdage:
»Jeg følte mig så ensom, så trist og
alene i hele verden . . . Men da gjøken
begyndte at gale like ved huset, og
solskin og skygge faldt gjennem trærne i
lystig dans på den rødmalte væggen,
kom lykken». Her traf han sit livs
ledsagerinde og trofaste ven og hustru Inga.
En kvinde som forstod ham og hans
væsens egenart. Og som to hækkende
fugler bygget de op sit hjem sammen.
»Vort første hjem var et bitte litet hus på
Skåtø. Minderne derfra er som
blomsteransigter —» siger han selv, han som
elsket blomsternes skjøre ynde som
ingen anden:
». . . Tørre strå ved praktfuld Rose.
På en sten står fattig Mose
drømmer at den står på Guld
medens Rosen æter Muld . . .»
lyder det i digtet »Blomster». Aarene gik,
og barneflokken vokste, til velsignelse og
glæde for de barnekjære to, om det end
iblandt kunde være vanskelig nok med
utkomme til så mange små, som tilslut
var 9 i tallet.
Det var i årene nede på Skåtø like
ved Kragerø, han gjorde sin herlige parodi
»Fra Livet i de små Forhold», hvor han
med Kragerø som mønster driver den
blodigste gjøn med borgerne i sin kjære
fødeby. Boken indeholder en serie
tegninger av alle de små hændelser som
fra tid til anden sætter en liten provinsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
