Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Hippolyte Taine. 1828—1893. Af Paul V. Rubow - II. Forfatterskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pau IV. R ti b o tu
den af et Grundsynspunkt. Saaledes er
senere Jusserands engelske Litteraturhistorie
kulturhistorisk, Cazamian & Legouis’
æstetisk.1 Taines Værk er racepsykologisk.
Dette Synspunkt, som allerede var
fremherskende i Bogen om Livius, har han indtaget fra
han først begyndte at læse og excerpere, og
det behersker endnu det færdige Værk, dog
mindst de senest tilkomne Kapitler om den
moderne Litteratur.
Taines engelske Litteraturhistorie er
nemlig, saa vei som ethvert nok saa lille
Skrift fra hans Glansperiode, en Bog om
Ideer og Demonstration af en Metode.
Udførelsen skal illustrere de Theser, der er
opstillede i den prægtige Indledning. De er
velkendte:
Litteraturen er et historisk Dokument, og
det vigtigste der existerer om et Folk, naar
vei at mærke dette Folk har efterladt sig
en fuldstændig Litteratur, som Grækerne,
Franskmændene eller Englænderne.
Historien er et psykologisk Problem; al dybere
Historieforskning er Sjæleforskning; at
skrive en Litteraturs Historie er det samme
som at give et Folks Psykologi. Alle
Individer i et Folk er frembragte og beherskes af
visse Grundkræfter som meddeler dem visse
almindelige Former for Tanke og Følelse.
Disse Kræfter er tre i Tal: Racen, Milieuet
og Momentet. At studere en stor Forfatter
vil sige: at bestemme paa hvad Maade hans
Værker fremstiller, optegner dette
tredobbelte Tryk.
Efter disse Grundsætninger er Bogen
virkelig udarbejdet. Taine gaar ud fra
Forestillingen om et Øland og et Øklima, og et
Folk der foretrækker rigeligt med Kød og
stærke Drikke til Næringsmidler. Han tager
Racens germanske Oprindelse for givet,
ser bort fra keltiske og andre fremmede
Bestanddele, lader de politiske og sociale
Begivenheder og Tilstande gøre sig gældende
paa rette Tid og Sted, og ruller ved Hjælp
af denne Mekanisme hele Litteraturhistorien
op for os, konstruerer Personligheder og
Værker fra Cædmon til Dickens, som en
Matematiker de geometriske Figurer.
Til Karakteristikken af de forskellige
Perioder og Hovedforfattere anvender Taine
naturligvis foruden de nævnte Ideer ogsaa
1 Sammenlign min Artikel Mere om
Førromantikken i Tidsskriftet Danske Studier, 1926, s. 43 ff.
sin gamle Lære om den herskende Egenskab,
der fremstilles som Resultant af de tre
»forces primordiales»; han indsætter den i
et helt System af specielle Sætninger, der
især er blevne til ved Laan fra
Naturvidenskaben. Det er bedst fremstillet i den
definitive Fortale til Essais de critique et
d’histoire. Et Individs, en Folkestammes, en
Tidsalders Vaner og Evner staar i en saadan
indre Sammenhæng, at en Forandring af
en af de givne Størrelser maa medføre en
tilsvarende Forandring i det hele System:
det er Cuviers Lov om Egenskabernes
indbyrdes Afhængighed.1 En overordentlig
Udvikling af en enkelt Evne, f. Ex. de gamle
Inderes metafysiske og religiøse Hang,
medfører hos den samme Race en tilsvarende
Svækkelse af de andre Evner: Saint-Hilaires
Lov om den organiske Ligevægt. Blandt et
Individs eller en Gruppe Individers
Egenskaber er nogle underordnede og tilfældige,
mens andre er fremherskende og
forudbestemmende for hans Liv og Virke: Taine
henviser her atter til Loven om
Egenskabernes Under- og Overordning, som er
Grundlaget for al Klassifikation i Botanik og
Zoologi. I en hvilkensomhelst Menneskegruppe
vil de Personer, som naar den stærkeste
Udvikling, være dem hvis Evner og
Tilbøjeligheder stemmer bedst over ens med
Gruppens; ved det aandelige og fysiske Milieus
Indvirkning begunstiges eller undertrykkes
deres Udvikling i Forhold til deres Lighed
eller Ulighed med Omgivelserne; ved
Milieuets Magt føres Kunstnere, Filosoffer,
religiøse Reformatorer, Politikere ind paa
Historiens Skueplads; de fuldbyrder deres
Tidsalders og deres Races Tankegang; det
er i Kraft af denne Lov Taine kalder Geniet
»et Resumé», han sammenligner den med
Darwins da netop fremkomne Lære om det
naturlige Udvalg — i Virkeligheden er
Analogien slaaende: men vi har seet at den
samme Tanke ligger til Grund for Bøgerne om
Livius og La Fontaine, som er ældre end
Darwins om Arternes Oprindelse og den
mest Skikkedes Overleven.
Det er især disse Teorier, der er
blevne diskuterede, og navnlig af
Litteraturhistorikere. Taines Kritikere har fra
Begyndelsen af og lige til de sidste Dage utrætte-
1 Taine sammenblander la connexion des caracteres
med la corrélation des parties.
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
