Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Bellman og Danmark. Af Fr. Birket-Smith. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bellman og Danmark
det »Heltedigt» blev skrevet, saa ved vi,
at No. 9 var kendt her længe før, og
man behøver heller ikke at læse meget af
det for at mærke en umiskendelig
Paavirkning fra Bellman deri. Senere har
Baggesen for Resten benyttet samme
Melodi flere Gange, og til Sangen »Bor jeg
paa den tamme Bred» anvendes
Melodien til Fr. Ep. No. 51 (Movitz
blås-te en konsert), som Baggesen dog
rimeligvis har laant fra Joh. Nordal Bruns
»Bor jeg paa høje Fjeld», hvis Tekstform
han ogsaa kopierer. Ogsaa Bellmans Stil
har Baggesen en Gang — i alt Fald delvis
—- efterlignet, nemlig i »Biskopen
dufter, Glassene blinker» (til
Melodien af Fr. Ep. No. 9).
En anden af Tidens betydelige Digtere,
P. A. Heiberg, har til sin Sang »H a r
jeg k u n s en lumpen Daler,
Nota bene som er min . . .»
modtaget Indtryk fra Bellmans »N år jag
har en plåt att dricka...» (Fr.
S. No. 56). Det er dog væsentlig kun
Rytme og Form, ikke Indholdet, som
efterlignes. Mærkelig nok bruger Heiberg,
som utvivlsomt under sit Ophold i Sverige
(bl. a. i Upsala) omkring 1780 maa have
hørt Bellmanssange, ikke den oprindelige,
men en dansk Melodi til sin Vise.
I den omtalte »Samling af Arier» fra
1783 findes en Spillevise: »Ja, min
Månd er endnu i fuld S k r
i-V e r i e ...» (med angiven Melodi:
Studen termarschen), som i hele sit Snit og
sin Dialog godt kan være en Efterligning
af Bellman, — og man maa forbavses over
i hvor høj Grad den kunde være Forbillede
for Hostrups bekendte »L’hombresang»
fra »Intrigerne».-
En bevidst, og tilmed den mest direkte
og iøjnefaldende Efterligning af Bellman
fra denne Tid finder vi hos Emanuel
Balling, en Digter, som ikke indtog nogen
fremskudt Plads paa Parnasset, men som
efter fattig Evne virkede i Folkeopdragel-
sens og Moralens Tjeneste med Rimerier
og prosaiske Smaastykker i stor
Mangfoldighed. Af ham findes i »Kjøbenhavns
Morgenpost» for 1782 et Stykke betitlet
»Rusk um Snusk eller
Dyrehave-Fornøyel-serne, et Duo Dram med Mellemspil».
Som andre — og større — Digtere før
ham vil han vise, hvilket Indtryk det
moderne »civiliserede» Liv gør paa uberørte,
primitive Naturer, og han lægger sine
moraliserende Betragtninger i Munden paa
to »Indianere» Selmo og Aline, som
tilbringer en Aften paa Dyrehavsbakken og
er Vidne til det vilde og støjende Liv med
Drik og grov Erotik, som udfolder sig der.
Efter en naiv og i vore Øren meget
kunstlet Samtale om de europæiske Folks
»nye Sæder og frie Levemaade» i
Modsætning til de primitive Folks ædle og
ophøjede Fornøjelser, begiver de to sig paa*
Vej til Dyrehaven; de møder et Vogntog
med skrigende, støjende og syngende
Mennesker og fra den første Vogn lyder
»Kiereste Brødre, Systre og Venner. Hør
Fader Berg han spytter og spenner
Strengene paa Fiolen». Efter et nyt
moraliserende Intermezzo kommer de to ædle
Indianere saa til Dyrehavsbakken. I
Beskrivelsen af Livet her er det, at Balling
efterligner Bellmans Skildringer at"
Djurgårds-livet men uden dog paa nogen Maade at
hæve det op i Poesiens Rige. — Foruden
den allerede nævnte Epistel No. 9
forekommer her ogsaa Fr. Ep. No. 23 med
Linien »Her ligger jeg i Rendestenen og
foragter (! ) mine gamle Skoe» og
desuden et Prosastyke, som meget godt kan,
men dog ikke behøver at være en
Efterligning af Indledningen til Fr. Ep. No. 33
(Was ist das? Ge rum vid
roddartrap-pan . . .).
Paavirkningen fra Bellman er
utvivlsom, men af Bellman’sk Vid eller Ynde
findes intet, og den moraliserende Del er
helt igennem Ballings egen. En
tilfældighed er det sikkert ikke, at de to Epistler,
293
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
