Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Tendenser og Problemer i nye norske Romaner. Av Charles Kent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tendenser og Problemer i nye norske Romaner
Fra den Dag1, Jordomseileren dukket op av
Dypet og Mørket, smittet han hver Sjæl i
Grænden og Omegnen, han blev Kilden.
>Han drog os op og drog os ned ogsaa. Her
var fredelig før, han Far har vært fattig, det gjorde
ikke noget, han bar det stilt og klaget ikke, likeens
med ho Mor. Kan du huske, naar vi gav hende
noget, saa hadde hun ikke Raad til at bruke det.
Og kan du huske, naar vi bar en Vassfærd for
hende, saa sa hun, at vi gjorde hende lat. Og det var
ho Mor, som endda var vanhelset, s
Løst Problemet har Hamsun altsaa ikke.
Avgrunden gaper som f-ør mellem det eneste
værdifulde Liv, Fredens, Nøisomhetens Liv
uten Uro og Begjær — og den moderne
Verdens Jag uten Ro og Hvile, i Misnøie og
Misundelse; mellem det traditionelle Liv i
Naturalhusholdning paa en avstængt Landsbygd
og et Liv, hvor Pengene er alene om at bety
noe — Pengene og de materielle Goder og
den sociale Utmerkelse som kan kjøpes for
Penger.
Kommercialismen er Fienden!
Men av Hamsuns Strid med denne Fiende
er Resultatet ikke blit en Traktat, et tørt
Tendensskrift. Landstrykere er et Kunstverk av
meget høi Rang. Hamsuns Humor feirer i
Skildringen av Augusts Liv och Færd en
Triumf som han aldrig vandt, naar han skildret
Folk som han bare tok Avstand fra: August
er ikke bare latterlig, han er ogsaa
sympatisk, og om Edevart er endda mere rørende,
saa er han ikke sentimentalt skildret.
Digteren indbyr os ikke til at fælde noen Taare
over ham. Ikke i noen av sine tidligere
Bøker har Hamsun i den Grad forstaat at holde
sine Personer artistisk paa Avstand og la
dem utfolde sig i sin jordiske
Ufuldkommen-het — og paa samme Tid vække vor Interesse
og Sympati for dem. Selv stilistisk har
Stilkunstneren Hamsun aldrig naadd saa høit
som med Landstrykere. Det subjektive,
ex-pansive i hans Stil er her dæmpet ned til det
næsten umærkelige, man glemmer formelig
at Digteren dog her, som bestandig, fører
Ordet for sine Skikkelser og staar mellem os og
Begivenhetenes Gang. Vi synes vi staar midt
oppe i det hele, og synes vi ser Personene
helt plastisk, tænker ikke paa, at de, naar alt
kommer til alt, som alle Hamsuns digtete
Skikkelser er Flatefigurer i et
Stemningsma-leri — akkurat som Bokens Problemstilling
dypest uttrykker Romantikeren Hamsuns
Strid med Tiden og Livet.
Men denne Romantik er Hamsun ikke alene
Nini Roll Anker.
Kommercialismen er Fienden ! — kunde
ogsaa staa som Motto over Nini Roll Ankers
nye Bok.1 Likesom Hamsun staar fast ved
den uforlikelige Motsætning mellem
Kommercialismen og det gammeldagse
Bondesamfund, saa stiller Fru Anker op mot
hverandre Aanden fra det gamle
Embedsaristo-krati som nu lever den rene Skyggetilværelse
oppe under Skraataket — paa Kvisten i den
rike Grosserers Gaard — og det moderne
Bourgeoisis Aand, repræsentert av den
samme Forretningsmand og hans Familie
nedenunder.
Familien Stampe, som altsaa bor ovenpaa
hos Grosserer Hartvig — født Hartvigsen
—, nedstammer fra en Slægt med — efter
norske Forhold — glansfuld Fortid. Nu er det
ikke stor Glans levnet; Stampene hørte ikke
til dem som samlet Gods og Guld, og
Sakfører Stampe er paa et tidlig Tidspunkt i sit
Liv blit Invalid og sitter fængslet til
Rullestolen — han kan heller ikke holde Slægtens
Ry vedlike med nye Bedrifter. Saa meget
fastere holder han paa det eneste Arvegods
som har gaat fra Far til Søn i Slægten: dens
Æresfølelse.
O’g her maa vi være opmerksom paa, at for
en norsk Embedsmandsslægt betydde et
plet-fritt Rygte endda mere end for en tilsvarende
Slægt i andre Land. Thi i det norske
Samfund var under Storparten av forrige
Aarhundrede Embedsstandens Ære den høieste
som fandtes. I dette Land gaves der jo ingen
rik Adel, og de gamle Kjøbmandsslægter fra
det attende Aarhundrede var forarmet og ute
av Sagaen; noe nyt Bourgeoisi var endnu
ikke færdig til at ta Arven op — saa Em-
1 Under skraataket. Romanen danner siste De’
av en Romanserie. De to forrige Delene heter:
Huset i Søgaten og I Amtmandsgaarden
(Aschehoug).
S03
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
