Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Tendenser og Problemer i nye norske Romaner. Av Charles Kent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tendenser og Problemer i nye norske Romaner
Sigrid Undset. Maleri av Harald Slott-Möller.
Lillehammer. 1923.
paa mot Farens Ugladhet og hans senere
letsindige Liv i Oslo og Kongehelle, hans
Oplevelse — saa eiendommelig og saa dypt
rigtig seet — med den unge, tæringssyke
Kvinde som han forsynder sig imot og som han
kommer til at elske — Rystelsen ved hendes
Død og hans Modning til Månd, en Modning
i spændende og forbløffende Sprang og
Til-bakesprang — det er altsammen fremstillet
med en Følgerigtighet som bare overgaas av
Fortællingens Livagtighet. Saa dypt kan en
Menneskeskildrer lodde. Og Eirik er bare en
av Bokens store Galleri av ypperlig tegnete
Bipersoner!
Olavs Sjælekamp har gjort ham saa
usikker paa sig selv at han vælger et daarlig
Gifte for Datteren. Maagen er et
Menneske-vraik, grusom, mistænksom, æreløs, tilslut
aldeles vanvittig. En Morgen findes han dræpt
med en Dolk som er Cecilies, og Olav tror,
hun er Gjerningsmanden. Da gripes han av
Rædsel: Han maa prøve at stanse Guds
straffende Haand. Og han skynder sig til Oslo
for at skrifte. Men i selve Skriftemaalets
Time rammes han av Slag, han blir lam i
Tungen og kan ikke skrifte. Ensom, stum og
mørk slæper han sig siden rundt paa
Gaarden, med Byrden over sig av at være
forskudt av Gud.
Endelig, ’hans siste Dag, kommer
Vissheten til ham, at Gud ikke har forkastet ham;
han ser Himmelen aapen, og vet at hans
gamle Jeg er brændt til Aske i Guds Kjærlighet.
Og til ytterligere Stadfæstelse faar han høre
at Eirik, som er barnløs, vil gaa i Kloster og
vie Resten av sit Liv til at be for Farens
Sjæl. Eirik som ikke er hans Søn efter
Kjødet, blir paa denne Maate allikevel hans
»Hævnersøn» som skal berge den Æren som
Olav har sat overstyr.
Aldrig har Sigrid Undset naadd høiere
end i dette Verk. Her er Fortidens Liv ikke
længer en Ramme om en Menneskeskildring,
men oplevet og tolket Sjæl. Olav Audunssøn,
Ulykkesmanden, er naturligvis inspirert av
Forfatterindens Samhug med vor Tids
Ulyk-kesmænd: Menneskene med den svake
Livsfølelse, men med den store Længsel i Sindet.
S"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
