Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Knud Rasmussen. Rejsekammeraten, Ekspeditionslederen og den videnskabelige Forsker. Fortalt og illustreret af Harald Moltke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Rasmussen
J u a fortæller paa Cookeer ne.
Skuespiller, som evnede at gøre
Fortællingerne saa levende, at selv om man ikke
forstod Sproget, saa morede man sig
alligevel herligt over hans straalende
Humør og lattervækkende Ansigtsvridninger.
Yi kaldte ham Grønlands Olaf Poulsen.
I de enestaaende Værker: »Nve
Mennesker» og »Myter og Sagn fra Grønland
I—VI» har Knud skænket Menneskeheden
alle disse Skatte. Efter at have oversat
dem paa et smukt dansk og gjort dem
tilgængelige for den skandinaviske
Almenhed har han sørget for. at det ogsaa er
kommet et større Publikum i Hænde, idet de
nu er oversat paa flere Verdenssprog.
Først i Konebaade, siden i mere stabile
Træbaade rejste vi nordpaa langs
Grønlands storladne, men farefulde Vestkyst.
Sent paa Aaret naaede vi Jakobshavn,
hvor Knud Rasmussen fødtes i
Præsteboligen den 7. Juni 1879.
Her i Jakobshavn overvintrede vi og
erhvervede Hunde. Medens Polarnatten
sænkede sit Skyggeslør over Landene,
dygtiggjorde vi os i den vanskelige Hun-
dekørsel. Dog var ogsaa Knud her — som
overalt i Grønland — forud for os. Hans
Onkel Fleischer havde opdrættet et prægtigt
Hundespand paa 10 stærke og skønne
Hunde, og Knud behøvede blot at sætte sig paa
Slæden, svinge den lange Pisk og som
en Vind fare hen over den haard frosne
Sne. Han havde intet glemt. Det, som vi
andre maatte slide os til, havde han faaet
i Vuggegave. Paa Færden nordpaa var
Knud næsten altid vor uforfærdede og
forudseende Forkører, og mange Gange
har han for første Gang lagt sine
Slædespor i ukendt Terrain og lettet
Fremfærden for Slæderne, som fulgte efter.
Da vi naaede Melvillebugtens Is, var
det som at rejse ind i en ny Verden.
Aldrig før havde Menneskefod betraadt
(lette Land, denne Is. Aldrig før havde
menneskelige Øjne hvilet paa disse vildt
forrevne Bræer, disse gaadefulde Nunatakker.
Som en mægtig Indkørselsstøtte stod det
lodrette Fjeld, »Djævelens
Tommelfinger», og bød os paa en noget ildevarslende
Maade velkommen til dette ukendte Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
