Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Knud Rasmussen. Rejsekammeraten, Ekspeditionslederen og den videnskabelige Forsker. Fortalt og illustreret af Harald Moltke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Moltke
Hvalrosser paa et Skær ved Nordre Strømfjord.
Ekspeditionens Maler søgte at fæstne
saa mange af disse nye Landtoninger som
muligt i Skitsebøgerne, men samtidigt
maatte han opfylde sine Pligter som
Medlem og Hundekusk. En Dag var det mere
end hans Konstitution — som Lægen
havde erklæret var af de stærkeste —
kunde bære. Nogle Dagsrejser fra Kap
York brød han sammen og laa bevidstløs
paa Slæden. Kammeraterne maatte hjelpe.
Slæderne tømmes og Depoter dannes midt
paa Isen, for i strakt Galop at naa frem
til Menneskene — de nye Mennesker.
Men da vi naaede Kap York — gennem
Aar vore Længslers Maal — var
Hytterne tomme. De mange Slædespor pegede
mod Nord. Beboerne havde søgt bedre
Fangstpladser.
Kun for et Øjeblik formaaede alt det
nye, som her paa en trist Maade stirrede
os i Møde fra de tomme Hytter, at
bortvejre Trætheden, og snart sov baade
Mennesker og Dyr. Men Sulten tillod ikke
lang Hvil. Forsøg paa Jagt og Fangst
mislykkedes og vi maatte fortsætte vor
Søgen efter Mennesker.
Knud og hans Kammerat fra
Drengeaarene i Grønland, Jørgen Brønlund,
kørte i Forvejen. Først 25 danske Mil
nordligere traf de Menneskene. I sin Bog
»Nye Mennesker» har Knud givet en
gribende Skildring af dette første Møde med
Polareski 1110erne.
Efter den lange trættende Kørsel uden
Proviant, saa de endelig et sort Punkt
forude. Den voksede og blev til en Slæde.
Af Glæde blev de næsten gale og kunde
kun raabe hinandens Navne: Knud!
Jørgen ! — Knud! Jørgen! Hundene faar
Færten, spidser Ørerne, sænker Halerne,
medens Sneen hvirvler fra Bagbenene i
den rasende Fart.
Endelig Mennesker, andre Mennesker,
nye Mennesker! —• Polareskimoer !
Fra den anden Side kom i lige saa
stærk Fart en lang, smal Slæde, en Pisk
svirrer gennem Luften, mærkelige
Hundesignaler lyder. En lille pelsklædt Månd
230
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
