Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Knud Rasmussen. Rejsekammeraten, Ekspeditionslederen og den videnskabelige Forsker. Fortalt og illustreret af Harald Moltke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Moltke
Selvportræt tegnet Ny t a a r
s-aften 1903—07 under
Overvintringen i Eskimo hy 11 en i
Uman ar k nord for Kap York.
lighed, Knud havde at kæmpe med, før
hans Skib kunde vende Stevnen mod de
store Lande, hvor Daad og Eventyr
ventede ham. Tabet af Polareskimoen
Ig-gianguark, som døde af Influenza den 6’
September paa Sygehuset i Godthaab, var
et haardt Slag for hele Ekspeditionen.
Men heldigvis overlevede de 6 andre Kap
York-Eskimoer det ondartede Angreb af
Sygdommen, saa »Søkongen» den 7.
September — i den yderste Frist ■—- kunde
begive sig ud paa sin Vikingefærd over
Davisstrædet. Grundet paa den
fremrykkede Aarstid maatte den lille Skude, ført
af Kaptajn Pedersen, bakse med adskillige
Vanskeligheder, navnlig med Mørke og
Is, men takket være Besætningens
Tapperhed og Udholdenhed naaede
Ekspeditionen »Danskeøen» i Hudson Strait, hvor
Overvintringshuset byggedes og hvorfra
de mange Ekspeditioner udgik, da
Forholdene atter tillod Rejser og
Undersøgelser.
I Begyndelsen af December oplevede
Knud for anden Gang i sit Liv Mødet
med de nye Mennesker — de amerikanske
Eskimoer. I sit Værk i to Bind: »Fra
Grønland til Stillehavet» fortæller han
mesterligt om denne Episode, som han saa
længe og saa inderligt havde ønsket.
Da den første Glæde over Mødet havde
lagt sig, gik det som et Lyn gennem
Knuds Hjerne, at Manden — det nve
Menneske — havde forstaaet hvert Ord,
som blev raabt til ham paa grønlandsk.
Atter her viste det sig, at Sproget var
det samme som i Grønland, og at Sagnene,
som Knud senere i saa rigt Maal
indsamlede, var ganske lig dem, han havde hørt
som Barn i Jakobshavn. Men det
mærkeligste var maaske, at Sproget kun
forandrede sig saa ubetydeligt paa den lange
Strækning fra Davisstrædet til
Beringstrædet.
Et Sted i det før nævnte Værk
fortæller Knud, hvilket ejendommeligt Indtryk
det gjorde paa ham, da han i Alaska,
Tusinde af Mil fra Grønland hørte de samme
Fortællinger, han kendte fra sin Barndom,
og som havde gjort et uudsletteligt
Indtryk paa ham. Ja! I et af Sagnene
forekom de samme Stednavne, som han kendte
saa godt fra Jakobshavn. Hvad vilde ikke
en Københavner føie, hvis han, fjernt fra
Danmark, hørte Tale om Klampenborg,
Charlottenlund eller Rungsted!
■ ///-Mo}
Det første »nye Menneske
M a s a 11 g 11 a r k.
234
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
