Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Dansk Literatur. Døde og levende. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Lit er ain r
Sven Lange.
lians Jonathan-Artikler behandlede et
omfattende Stof. I den sidste Del af sit Liv blev
han en meget læst og yndet Roman- og
Novelleforfatter, der behændigt og
underholdende, nu og da dog for sentimentalt og
sødligt, tilrettelagde Dagens Emner og
Problemer for det københavnske
Gennemsnitspubli-kum. Ogsaa Skuespil i samme Retning fik
han opført. I Virkeligheden stod Kritikeren
og Videnskabsmanden Poul Levin hævet over
denne Novellistik og Dramatik, der gjorde
hans Navn langt mere bekendt, end hans
literaturhistoriske Bøger havde formaaet.
De sidste Arbejder fra Sven Langes
Haand blev mærkelig nok kritiske — de to
Bind »Meninger om Literatur» og
»Meninger om Teater» (Gyldendal), en Række af
hans Artikler i Dagspressen gennem en
Menneskealder. En frygtet Kritiker var han, ofte
sær i sine Synspunkter, altid fjærn fra den
brede Kongevej, hvor Allemands-Anskuelser
mødes, altid i Forsvarsstilling overfor
Publikums Sympatier, hævdende den rene Kunsts
Sag overfor dens Forfalskere.
En rig Produktion — ofte sammentrængt
i nogle Aar, der efterfulgtes af golde
Perioder — med dybe Greb i Samtidens
Bevidsthed, som i Romanen »Hjærtets Gærninger»,
hvis første Kapitel »En Spøgelsefest» i sin
Tid blev trykt i »Ord och Bild», denne
glimrende, bitre og grumme Skildring af Festen
for den 7oaarige Henrik Ibsen paa Hotel
d’Angleterre i Kjøbenhavn. Selve Romanen
er Langes monumentaleste, et Tidsdokument
af varig Værdi.
Som den vil ogsaa hans ætsende
dramatiske Satire »Samson og Dalila» leve — et
Indlæg for Kunstens Hellighed mot det
Publikum, der ikke forstaar Kunstnerens eller
Digterens Ensomhedsfølelse og Idékamp.
Skuespil af lignende Støbning: »En Martyr», »De
stille Stuer» og »Kærligheden og Døden» vil
være Vidnesbyrd om Sven Langes
egenartede digteriske Indsats. Han saa bag
Maskerne, som tillhyllede Ansigterne, han
loddede Menneskesjæle og røbede uden
Barm-hjærtighed, hvor smaalige og lavsindede han
fandt dem. Hans Stemme var sløret og
melankolsk, hævede sig aldrig til Lidenskabens
uartikulerede Udbrud, men man lyttede til
denne vemodige Røst, hvis Tone nu er
forstummet — den danske Digtning har mistet
en Klang, som vakte Uro blandt de valne og
koldsindige.
Skønne Sange har L. C. Nielsen skænket
dansk Digtning. Skæbnen vilde, at han skulde
dø i Rom langt fra de Egne, hvis Digter og
Forherliger han var. Italien havde ingen Del
i ham, han var Sjællands og Øernes ydmyge
Beundrer, og i hans Vers toner den danske
Naturs Sommerfylde og Skovfrodighed.
Hans Fædrelandsfølelse fortættede sig i de
553
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
