Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - En digter og en retssak. Av Fredrik Paasche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik P a a s c h e
arbeide for almuens oplysning. Rigtignok
fik han ikke bare glæde av sit
verdensdigt, Welhaven angrep ham for verket, i
den sunde fornufts navn; og hans iver for
folkeoplysningen möttes av mange med
kulde, i Eidsvoll fik han ingen hjælp av
bygdens »befruede eller bemadammede
Matadorer», det skyldtes — mente han —
prokurator Praëm.
Imidlertid holdt ban modet oppe og
gav paa, og la planer for en utvidet
virk-somhet. Hösten 1830 reiste han til Sverige.
Hans far hadde et erende til kongen og
en plads tilovers i sin vogn; saa blev
digteren med til Stockholm, hvor Carl Johan
gav ham foretræde og Wallin —
salme-skalden — rorende formaninger og sin
velsignelse. Det var ellers Wergelands
tanke at faa kontakt med den svenske
liberale opposition; ban gik til en månd paa
utsat post, »Medborgaren»s redaktör
Gustaf Hierta, som i brev fra 1838
minder ham om »interessanta samtal», kalder
sig hans »vän och trosförvandt» og
priser ham for hans »ypperliga hufvud och
lätta fattning».
Ved hjemkomsten til Eidsvoll fik
Wergeland sig oversendt dokumentene i
Gar-dermosaken, og fandt sig skildret i et nyt
indlæg av Praëm. Han var — het det her
— en komplet lösgjænger og noget av en
oprörer; der gik det rykte om denne
teologiske kandidat at han stundom drak sig
fra sans og samling, og sikkert var det
ihvertfald at man en dag under
retsforhandlingerne hadde set ham lægge sig
ned paa en fin grön sofa uten at han tok
av sig sine smutsige stövler. Alen det
værste man visste om ham, vilde man tie med
indtil videre, det skulde nok bli sagt om
det trængtes, og da skulde det vise sig at
han var en månd hvis ære ikke stod til
at forringe med et fortjent rapp. Praëm
erklærte tilslut at han regnet det for en
hellig borgerpligt at fremstille Henrik
Wergeland i et sandt lys, det gjaldt at
hindre at han fik nogen indflydelse paa
medborgeres tænke- og handlemaate.
Wergeland slog fra sig i Morgenbladet,
med artikelen »Et nödvendigt Ord».
Nöd-vendigt, erklærte han, fordi Praëms
beskyldninger kunde stænge ham veien til
det höie maal som var hans. Han sa litt
om maalet: han vilde være noget for sit
folk, hans liv skulde bli en tro
kommentar til hans lære om idealene frihet,
sandhet og kjærlighet. — Praëm svarte med
noksaa tydelig at kalde artikelens
forfatter en lögner. Straks efter, i april 1831,
bekjentgjorde Wergeland i Morgenbladet
at Praëm var en »Forbryder mod Ståt og
Menneskehed» — digteren hadde i friskt
minne synet av mennesker som var
pris-git nöden og regnet den haarde
prokurator for ophavet til sin elendighet.
Det blev paabudt Praëm at fralægge sig
ved dom beskyldningen som var
fremfort mot ham. Dermed fik Wergeland en
ny process, endnu för den gamle var
avgjort. Med Gardermosaken blev han
færdig sommeren 1833, efter mere end fire
aar. För avgjörelsen faldt — i Höiesteret
— talte han til dommerne og nævnte sine
kvaler i den lange ventetid: naar han hadde
holdt ut med plagerne, var det fordi han
var vant til mennesker som »greb i den
unge Sjel og vilde höre dens Jammer»,
fordi han visste at hans klage var i
harmoni med de undertryktes sukk al verden
over, og fordi han hadde hjælp av sin
genius — dens navn var »Sejer».
Dommerne gav Wergeland al skylden
for optrinet paa Gardermoen og ilagde
han en bot. Hvad værre var: den
vanskeligste av processerne stod igjen, fra
Höiesteret gik Wergelands vei til et nyt
ting-möte i saken med prokurator Praëm.
I et digt fra 1832 hadde han latt sin
genius si: Jeg lot dig tidlig möte det onde
for at gi dig styrke til at slaa ondskap ned.
Men Praëmsaken blev snart saa pinefuld
for ham at han fik andre tanker om me-
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
