Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Antik ekspressjonisme. Av H. P. L’Orange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. P. L’ O r a n g e
Po rtræt.
Oslo Nasj onalgalleri.
faldende stilistisk brytning. Den
eiendommelig stiliserte pande og det sterkt
ekspressive öienparti kontrasterer med
portrættets naturalistiske grundform. Denne
motsætning i uttryksmidlene tilspidses
yt-terligere i en række andre monumenter,
den nye form er likesom i kamp med den
gamle og gjör voldsomme anstrengelser
for at befri sig. For om den ældre stil
end historisk er den yngres forutsætning,
saa föles den, som tidligere nævnt,
æstetisk som dens motsætning. Et
kolossalportræt i Villa Doria Pamfili i Rom
(sid. 133), antagelig en fremstilling av
keiser Diokletian, kan tjene som eksempel.
Pande, kind og hals er endnu belt
naturalistisk gjennemarbeidet og kontrasterer
med det merkelig aksentuerte öienparti,
som har senantikkens transsendente,
mystiske blik. Det samma gjælder for et
ala-basthode i Oslos Nasj onalgalleri (sid. 134)
som antagelig fremstiller en av
firkeiser-ne (fra tiden omkr. 300). I et portræt i
Ny Carlsberg Glyptotek (sid. 134) er den
samme motsætning iöinefaldende, om end
stiliseringen av öienpartiet her ikke er
saa langt fremskreden.
I begyndelsen av det 4. aarh. er denne
brytningstid gjennemkjæmpet. Kunsten
har definitivt frigjort sig fra det strenge
forhold til virkeligheten og gjennemförer
nu sin ekspressjonistiske stilisering av
motivet. Kolossalportrættet av Konstantin
den store (306—337) i Roms
Konservatormuseum (sid. 135) og
Dogmatius-statuen i Lateranet (sid. 136), som ved
en indskrift dateres til tiden 323—337,
kan tjene som eksempler. Alle
ansiktsformer viser en ny, forhöiet linjeföring, de
omskrives av rene, geometriske konturer,
renses for alt uklart, alt usymmetrisk og
tilfældig, slutter sig sammen i et enkelt,
strengt, næsten ornamentalt formsystem;
selv haar og öienbryn begrænses ved
matematisk rene buer. Men merkeligst er
utarbeidelsen av öienpartiet. Her lægges
alle beskrivelsens aksenter, kunstneren
fremhæver disse deler som det mæktige
system der skal bære hele individets
karakter og betydning. Men det er ikke
længer det impressjonistiske glimt, det
virkelige menneskes momentane blik som
gjengis. Det er nu et par öine, hvis syn
er rettet ut over tid og sted, et blik som
er sænket ind i en imaginær hindsideshet,
i en egen transsendent verden. Og paa
samme maate er mennesket som speiler sig
i dette blik, ikke længer det virkelige
individ, men likesom den inderste,
metafysiske personlighet. Det er det abstrakte
P o rtræt.
Ny Carlsberg Glyptotek.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
