Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Romantisk klassicisme fra Oslo til Athen. Av Anders Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Bugge
dre, lokket dem, charmerte deres vovelyst
og fantasi. Til Akropolis, til öerne i
Ar-chipelagos o g til Lilleasiens kyst drog
Stuart og Revett paa opdagelsesfærd (1751
og senere). Deres glimrende opmaalinger
blev en likefrem aabenbaring, og en bibel
for de oldtidssværmende arkitekter.
Gjennem dem fik de et nyt syn paa antikkens
monumenter.
De klassiske bygninger man tidligere
kjendte bedst, var i grunden utelukkende
romerske. Gjerne opfort i flere stokverk,
muliggjorde og viste de en avgjort
komposition. De græske bygverk derimot var
en-etages og enkle. De var heller ikke
grupperet efter nogen fast plan. Paa
Akropolis f. eks. dannedes bebyggelsen av
enheter, pladseret eftersom situationen i
de specielle tilfælder hadde krævet det.
Og tok man enkeltbygverkene hver for sig,
skilte opbygningens forskjellige ledd sig
klart ut fra hinanden: væggene,
söilera-dene og takene med sine gavler. Netop den
ting at man hadde ruiner for sig gjorde
det nærliggende, tvang likefrem til at man
fæstet sig ved de enkelte bestanddeler.
Sansen for analyse blev uvilkaarlig vakt.
De græske façadelösninger var imidlertid
saa likefremme og funktionerte saa
harmonisk, at de ikke forstyrret, men
poin-terte indtrykket av bygverket som helhet,
dets blok.
Saa at si automatisk vokste der frem
et helt nyt program. Saaledes fik maaten
man saa bygningen paa sin store
betydning, paa den ene siden synsvinkelen og
forkortningene, paa den anden side
pladseringen i terrænet, forholdet til de
forhaandenværende omgivelser, til naturen.
Bygningen blev ikke — som man hadde
været tilböielig til tidligere —
hovedsak-lig betragtet som ledd i en större
planmæssig, artificiel ordning, men som noget
selvstændig avsluttet, som monument. Man
lærte at vurdere den som individum. Og
istedenfor den variation som ellers for-
midledes av en mere eller mindre
kompli-seret artikulering, kom det umiddelbart
maleriske indtryk til at spille en
avgjören-de rolle.
Den romantiske natur og
oprindelighets-begeistring hadde sit egentlige hjem i
England, hvor den hadde faat et typisk utslag
i landskapshavene. I disse fik
karakteristisk nok pavilloner, lysthus o. 1. i form
av antikke bygninger og kunstige klassiske
ruiner en rikelig anvendelse. Dette
illustrerer den maleriske maate man önsket at se
bygverkene paa i den virkelige natur.
Den sentimentalitet som man sökte at
finde uttryk for i disse parkanlæg, fik
nærliggende paraleller i bestræbelserne for
at stemning og betydning skulde komme
frem i arkitekturen. Selv de nökterne
franskmænd tilia f. eks. söileformene
egenskaper som robust mandighet og kvindelig
sarthet, og gjenfandt ethiske kvaliteter
som »skjönt og sändt», »skjönt og godt» i
bygningskunsten, likesom de under
revolutionen i en »avis aux artistes» undertegnet
av Robespierre, Barrère o. a. (1794)
forlangte at ethvert hus skulde ha den
karakter som svarte til dets egenart, et krav
som ogsaa andensteds kom til at spille en
stor rolle. Saa godt som overalt sökte man
at meddele kirker, börsbygninger,
fængsler, kaserner o. s. v. sitt særlige præg.
Herunder utvikledes visse bestemte typer
som kunde gi bygningerne saa at si sin
signatur. Der gik m. a. o. et litterært drag
gjennem bevægelsen.
Trangen til det oprindelige förte ikke
bare til det »naturlige», men ogsaa til det
nationale, især i England. Ved siden av
formene fra den europæiske fælleskulturs
fortid bruktes saaledes formene fra
landets gamle storhetsperiode i middelalderen,
til at gjöre arkitekturen uttryksfuld. Det
hændte ofte at samme bygningskunstner
hentet sine motiver fra begge kilder, men
lang tid fremover blev »the gothic revival»
satt i bakgrunden av »the greek revival».
306
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
