Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Romantisk klassicisme fra Oslo til Athen. Av Anders Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romantisk klassicisme f r a Oslo til Athen
maate som Akademiet, med en
dominerende midtbygning og to sidebygninger, som
imidlertid her var trukket noget tilbake og
desuten vendte gavlerne frem. Foran la
han en monumental stenstrap med to
svungne löp. Paa egte romantisk vis sörget
han for at der trods symmetrien dog var
variation i trilogien.
Brödrene Hansens tre bygninger ved
universitetspladsen er uten sammenligning
de bedste og de mest fremtrædende
nyklassiske arkitekturverk i Athen. At de
har dannet skole viser ikke mindst den
store utstillingsbygning, Zappeion, som ligger
söndenfor slottet og aapnedes 1888. Det
samme kan man si om det nationale
arkæologiske museum, som opförtes efter
tegning av münchenerarkitekten Josef Lange.
Da denne döde i 1888 had man Theofilius
Hansen om at foreta ændringer i planen,
men han utarbeidet i steden forslag til et
stort nyt museumsanlæg paa sydsiden av
Akropolis. Som rimelig kan være förte
ikke dette til noget.
Som et femte arbeidsomraade for
Kjö-benhavnerskolen kan man til en viss grad
betragte Wien paa grund av den store
indsats Theofilius Hansen gjorde i byens
arkitektoniske utvikling. Vel en 10 aar
efterat han var kommet dit fra Athen blev
bastionerne omkring den gamle bydel
besluttet slöifet i 1857. Den store ringgate
blev anlagt isteden og en vældig
byggevirk-somhet tok sin begyndelse. I denne kom
han til at spille en forgrundsrolle. Hans
»Heinrichshof» kaldtes saaledes for den
skjönneste og bedste leiegaard i verden.
Ialfald blev den forbillede for en ny
bo-ligtype i byen. Den var holdt i italiensk
renæssance som saa mange av hans senere
bygverk. I detaljeringen anvendte han dog
gjennemgaaende græske motiver. Paa den
maaten skapte han hvad han selv kaldte en
græsk renæssance. Betegnende er det at
Bramante efter hans mening var den
eneste av de italienske
renæssancearkitekter som hadde hat en tilnærmelsesvis
rigtig opfatning av græsk antik kunst. Ellers
hævdet han at naar man i arkitekturen
finder noget som virkelig er godt, viser det
sig gjerne at det stammer fra grækerne.
Selv forstod han som nævnt at bruke
deres former og motiver paa en sund maate.
Hvor litet doktrinær han var i saa
hæn-seende og det elastiske i hans begavelse
viser det faktum at han med stor sikkerhet
kunde uttrykke sig ogsaa i andre stilarter,
specielt i den bysantinske, som han var til—
böielig til at betragte som den mest
fuldkomne næst efter den hellenske.
I Wien fik Hansen anledning til at
utföre den österrigske parlamentsbygning
(1873—83). Grundtrækkene i dennes
anlæg svarer til Akademiet i Athen: paa
frontfaçaden et dominerende söiletempel i
midten og to mindre ved hver ende, mens
sidefaçaderne er kronet av mægtige
attika-opbygg. Ved hjælp av mægtige pilastre
forstod han paa lignende maate som
Schinkel at gi de svære bygningsmasser
tilsyneladende en-etages karakter, saa den
græske stil kunde virke naturlig og
arkitekturen desto mere monumental. Til
utsmyk-ningen anvendte han ogsaa her skulptur,
farver og guld, ikke for at dække over
nogen mangel, men for at helhetsindtrykket
skulle bli fuldtonende festlig.
Denne nationalforsamlingsbygning er
Theofilius Hansens störste verk og
sagtens det sidste store monument over
Kjöbenhavnerskolens klassiske arkitektur,
kanske over den romantiske klassicisme i det
hele tat, reist i det gamle dobbeltmonarkis
hovedstad paa grænsen mellem
Vesteuropa og Østen, midtveis mellem Athen
og Oslo.
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
