Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Amalienborg. Af Vilhelm Wanscher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Wa n s c h e r
Hude Fot.
Fra Spisesale n i M o 11 k <?’ s
(iChristian VI Ti) Palæ; D
e-co ration af Jarditi.
ges Rumhøjde. Dette betyder, at der udaf
de bundne Rhythmer her alene dannes en
Forhøjelse og en rigere Udvikling af
Motiverne, lige som naar Pilastrene her bliver
frigjort som Søjler. Det er jo Høj
barokkens Kunst at udnytte disse Variationer af
de beslægtede Motiver i en regelmæssig
Helhed.
Eigtved kendte til Bunds denne Kunst
at gruppere og bringe Liv i Masserne; han
havde lært af de Bodt og Longelune i
Dresden og havde set sig godt for baade
i Rom og i Wien og Berlin (1733—35);
det vides ikke, om han har været i
Frankrig. Det ældste Exempel paa Søjlerisaliten
med rundbuede Vinduer indenfor Søjlerne
er jo Jules Hardouin Mansart’s
Ombygning af Versailles’ Havefront; det kendte
Eigtved naturligvis fra Kobberstik; men
det specielle Tilfælde af Søjlernes
Rhyth-me i Amalienborg: x—2—2—1, er, saa vidt
jeg mindes, kun brugt af v. Knobelsdorff
ved Ombygningen af Stadtschloss i Pots-
dam (1745 fg.), og det er tvivlsomt
om Eigtved har kendt det af Selvsyn.
Det er lærerigt iøvrigt netop at
sammenligne disse to Kompositioner, Eigtved’s høje
og lette, v. Knobelsdorff’s faste og satte
(en Virkning som var betinget af det
gamle Slots Dimensioner).
Datidens Architekter, som havde
»Passeren i Øjet» — Michelangelo’s Udtryk —
elskede at fornemme de optiske
Variationer af Bygningerne i Rummet. De kunde
stille nærme sig et Hus fra Siden og se,
hvorledes Linjerne glider sammen, og
Fremspringsvirkningen forstærkes. De saa
hvordan Slagskyggerne og Halvskyggerne
faldt fra Gesimser og fremspringende
Lofter i Kolonnaderne; hvordan Søjlernes
Legemer slankede sig i deres lange
Blødhed og sprang ud i Kapitæler, helst ikke
for akademiske, thi Naturen selv er ikke
saa streng. De glædede sig over
Afvekslingen af Kvadrernes Rammer og
Murfladernes Tomhed, og et Vindues Frigørelse
af Kvadrenes Tryk, ligesom idet
Bygningen vokser og Baandene brister. Der er
saa megen stiltiende Naturfølelse i alt
saadant, og de store Delingers’ Strenghed
taaler denne frie Nuancering i
Gennemføringen. Selve Sandstenens bløde,
maleriske Charakter passede til denne Stil, og
de mange blanke Ruder, i hvilke Luften
spejler sig. Kun Sten og Glas i
Bygningerne, Sten og Luft paa Pladsen!
Vi ved fra Bernini’s Søn, at Faderen
saaledes kriticerede sine Bygningers
Virkning ude og inde. Bernini selv talte meget
om den Kontrastvirkning ved
Sammenspillet af et Midtparti og visse Sidepartier,
der forhøjer Skønheden af hint og som
helt kan forandre dets Charakter. Noget
saadant er meget føleligt her paa
Amalienborg, hvor de smukke og stærke Pavilloner
to og to flankerer de Gader som skærer
Pladsen i et Kryds, medens Palæerne er
drejede i Vinkel til hine efter Siderne af
en Ottekant og derved behersker Diagona-
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
