Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Nyere dansk Arkitektur. Av Steen Eiler Rasmussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steen Eiler Rasmussen
Fortsættelse af Nabohusenes mere
primitive skrævende Buer. Dens Midte er
markeret ved tre Aabninger, der fører ind
gennem Bygningen til den firkantede
Gaard, hvis Bagside begrænses af en
toskansk Kolonnade, bag hvilken man ser
grønne Træer og igen en Port ud til den
næste Parallelgade. Det er som en hel
Serie af arkitektoniske Rum, der nok er ude
i det Frie, men alligevel sluttede og klare
i Formen. De staar aabne for alle, og
Dagen igennem hører man i de stille Gaarde
stadig Skridt af Mennesker, der gaar
gennem de kølige Portgennemgange, over de
solede Fliser, gennem Søjlegangen, ud
under de skyggende Træer og videre ud til
nye Buegange. Arkitekturen er fornem og
behersket med Detailler, der giver de lyse
Mure et svagt, men sikkert beregnet Relief.
Et saadant System af skønne Gange og
Gaarde har foresvævet Politigaardens
Bygmestre. Bygningen skulde ligge paa en
Grund, der kun var blevet valgt, fordi
Kommunen nu tilfældigvis ejede den.
Omgivelserne var de uheldigst mulige for en
monumental Bygning: til den ene Side laa
Automobilgarager, til den anden
Kulpladser, til den tredje Side 5-Etages Bygninger
og til den fjerde en af disse udflydende
Trafikpladser, som moderne Byer er saa
rige paa, med Sporvogne krydsende efter
en Diagonal. Man forstaar at Arkitekterne
ikke mente at kunne skabe en Arkitektur,
der fremhævedes af disse Omgivelser, og
derfor valgte at vende alting imod
Gaardene og udforme dem som den egentlige
arkitektoniske Façade. Politigaarden kunde
have dannet en levende Del af Staden, hvis
Bygningskomplekset havde ligget i en
snæver gammel By som La Rochelle, og dets
Gaarde havde dannet en naturlig
Forbindelse mellem to meget befærdede Gader,
saa at mange Spadserende søgte ind
igennem det, gennem den fint udarbejdede
Forhal, opad de flade Trappers dunkle Gange,
til den lyse runde Gaard, der vilde være
en Pryd for en kultiveret, gammel, fransk
By, videre til det firkantede Atrium med
de store trinde Søjler — denne Gaard, der
pludselig gør Springet op til en grandios
Monumentalitet, der langt overgaar, hvad
man kan finde i Frankrig — og videre ad
nattemørke Trapper ud til Baggaden. Nu
ligger Politigaarden i København som en
Anakronisme, en Drøm om en
Bygningskunst, som man ikke rigtig har kunnet faa
til at slaa Rod i Byen.
Det var ikke blot tvunget af
Omgivelserne, at man valgte at udforme
Bygningens Gaarde og alle dens Rum som det
egentlige, mens Façaden blev holdt som en
glat Omgrænsning af de cirkulære,
firkantede og ovale Hulheder. Det var en helt ny
Opdagelse for den Tids Arkitekter, at man
lige saa godt kan arbejde med at forme de
Rum, man bevæger sig i, som man kan give
en Bygnings faste Masser Form. Gennem
Aartier havde Vilhelm Wanscher i
inspirerende Arkitektur-Artikler peget paa
den gamle Bygningskunsts store »rumlige»
Værdier. De ældre Samtidige havde ikke
forstaaet det, men for de yngre blev det
til noget naturligt, og de lod sig gerne
paavirke af Kunsthistorikere, der arbejdede
med beslægtede Problemer. En tysk
Kunsthistoriker, Professor A. E. Brinckmann,
der skrev saa elegant og bestikkende, kom
en lang Tid til at øve stor Indflydelse ved
sin Forkyndelse af den barokke Rumkunsts
Herlighed. Det rumlige blev Dagens
Mode, og i alle de unge Arkitekters Projekter
vrimlede det med ottekantede og runde
Gaarde, med ovale Trapper og med
rektangulære Sale afsluttede af store Nicher. For
det foregaaende Slægtled havde Nichen saa
at sige slet ikke eksisteret. Den blev
betragtet som en Plads for et Stykke Skulptur,
men kun lidet anvendt, da man foretrak
et fritstaaende Billedhuggerværk eller
dekorative Skulpturer, der var indarbejdet i
Arkitekturen som ornamentale Detailler.
Alen for det unge Slægtled, der begyndte
578
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
