Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Karl Larsen. Af Jörgen Bukdahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ka rl Larsen
fint forgrenede ofte essayagtige Analyser, ikke
en Driftslivets Tragedie, men en
Bevidsthedslivets. Ogsaa han spalter sit Sind i to
Skikkelser, den mystiske, mefistofeliske, tyske Dr.
Ix, der paa Øresundsdamperen træffer den
danske Kulturhistoriker Dr. Falk. Dr. Ix er
Søn af en tysk Officer, der faldt ved
Dybbøl, og en dansk Moder. Dette har grundlagt
Dobbeltheden i ham, der gør, at han paa een
Gang er den selvopløsende Reflektions og den
slebne Tvivls Personifikation, men samtidig
bekæmper han dette med et Viljens Opbud i
Tro paa de Illusioner, han ved at Livet, f.
Eks. i Krig, kan skænke.
Det er en af de betydeligste Bøger om
dansk Gemyt. Den bærer alle
Selverkendelsens hemmelige Tegn, lytter man godt til alle
Falks Replikker, saa røber en Tone i dem
noget om den Strid, Karl Larsen som typisk
Dansker førte i sig mellem Kunstneren og
Videnskabsmanden, mellem Selvspejleren og
Spejleren, mellem Artisten, hvis Himmerig er
det tilfældige Øjeblik, og Manden, hvis Vilje
er hans Himmerig, fordi den sætter Maal for
hans Stræben og Hensigt ind i hans
Erkendelse, der ellers artistisk bare vilde være en
finere Form for Nysgerrighed, — saaledes at
han foruden at være en Tilskuer, en
Betragter, ogsaa bliver en hemmelig
Medsammensvoren med det Liv, vi skal leve, og det Land,
vi skal give alt det, vi kan udrette, at han
foruden at være en Starter, udover den
æstetiske Nydelse, fatter Mod og Mening ved at
gaa i et Ærinde og sigte mod et Maal. —
I Dr. Ix har han skildret en Æstetiker, der
forsaavidt overvandt Æstetiken i sig, som
han klart saa dens Farer og dermed var
advaret mod Selvbedraget.
Efter denne Bog var Vejen banet for de
psykologiske Hverdagshistorier, imellem
hvilke han rekreerede sig med oplivende Rejser
og oplivende Studier over Folketyper. — »I
det gamle Voldkvarter» er den første. I
Brodersens Skikkelse er det en Studie over den
uselviske Trofasthed. Her er en Række
In-terieurer fra den Gang Voldene stod, tegnet
med nøjagtig-hengiven Nænsomhed saadan,
at alle Ting kommer med og Trykket bliver
lagt paa de rigtige Steder, det er en Studie
i Graalysningens mange Toner, hvor
Farverne umærkeligt glider over i hinanden fra
det blege hvidgraa, der er som skraa
Efter-aarssol ind i gamle Stuer og til det tunge
mørkegraa, der ikke er nattesort, men
gemmer som Skumringen en Rest af Dagskæret.
I dette sære mystiske og dog nære og
fortrolige Graalysningsskær bevæger Karl
Larsens Stil og Psykologi sig i denne Bog,
sammenkædet som den er af Interieurer; han har
her grebet noget intimt sær-dansk, noget
ubegribeligt, uhaandgribeligt, der mere ligger i
Skæret og Lysvirkningen end i Farverne,
mere i Tonen og Stemningen end i Tingene selv,
det der ogsaa er Sjælen i Hammershøjs
Malerier. Karl Larsen har læst J. P. Jacobsen
grundigt, men saa grundigt, at han nok skulde
vare sig for Kolorismens Farer og den mere
massive maleriske Naturalisme med dens
stærke Kontrastfarver, rødt og graat, gyldent,
grønt og sodsort, det, der gør Jacobsens Stil
tæt og tung, saa den virker stofligt som
Gobeliner, saadan som ogsaa Zahrtmann malede
med rembrandtske Lysvirkninger, saa det
ulmede og blussede i dramatisk Uro. •—■ Efter
alle ukendte Begynderforsøg har Karl Larsen
renset sin Palet og til denne Studie alene
brugt hvidt og graat ... denne stille ganske
utragiske Bogholder med sine smaa Glæder
og den stille Aftentoddy, sit tyste Vaneliv,
sin Pebersvendepillenhed og smaa Særheder,
han har dog bevaret sit Hjerte fra at tørre
ind. — Over denne Skikkelse har Karl
Larsen lagt en elegisk Pathos, der aldrig
glipper, aldrig bliver sentimental, og op om disse
Hverdagsmennesker, der ikke har Tragediens
Format, men gaar op i deres Rolle i Livets
Skuespil og fylder den med Menneskelighed
og Varme, op om disse har han rejst et
København af Graven, et Idyllens København,
hvor det lever i alle Kroge, ikke et Træk der kan
befordre Illusionen er undgaaet ham, ikke alene
fra en præcis Hukommelse, men fra dybere
Bevidsthedslag henter han alle disse Detailler.
»Seksten Aar» er en Studie i Ungpige-Eros.
Beate elsker og det er første Gang; med en
gaadefuld Gætteevne har Karl Larsen skildret
denne første Kærligheds Krogveje og
Løn-veje, hele dens frydefulde men altid lige
ubegribelige Paradoksalitet, Angsten, der i
Grunden er dens Glæde, hendes Flugt, naar han
kommer og hun i Grunden langt heller vilde
have blevet; Viljen, der stadig handler paa
Trods af Følelsen, den første Kærligheds søde
Forskrækkethed overfor det nye, der vaagner,
dens skønne Sæbeboblespil, Glober der svæver
i Rummet og spejler dybe Verdener,
skrøbelige saa et Vindpust kan knuse dem, stærke
som Kloder i Evighedens Baner, saa fulde
af Skæbne og Forjættelse .. . Han er blot
en Marcipansfigur og blev Anledningen, hun
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
