Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Elfte häftet
- Norsk Front imod Kulturkrisen. Af Ove Lundbye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk Front imod K ult 21 r krisen
for den europæiske Kultur bestaar tværtimod
i, at stadig voxende Dele af Ungdommen
vender sig fra Analysen, og — i Frygt for
at føre den tilbunds, til Bunden, der jo netop
kun naaes paa denne Maade •—• griber en
eller anden Illusion som den frelsende Tro:
Kommunisme, Fascisme, Psykoanalyse eller
andet. Europas Frelse afhænger af, at denne
for tidligt afbrudte Analyse føres videre, koste
hvad det koste vil, og at de forskellige
moderne »Løsninger» stemples som det de er:
Fejghed, Selvbedøvelse, Flugt. Og paa denne
Front (og kun paa denne) vil ogsaa den
taabelige »Generationernes Kamp» kunne
bringes til Ophør; thi denne frygtløse, ærlige
Analyse af os selv og af Verden omkring os,
baaret af en brændende Trang til at finde
en »Virkelighed», der kan bære — i den
mødes de bedste Aander i alle Tider, Racer,
Nationer, Klasser og Generationer. Al Kamp og
Had mellem Menneskene skyldes, at man er
standset for tidligt i denne Analyse.
Det vilde føre for vidt at komme nærmere
ind paa de forskellige Afsnit i Fangens
Essaybog, der behandler Emner som Konservatisme
og Demokrati, Udviklingslære (Kritik af
Johs. V. Jensen) Psykoanalyse, m. m., og
Författare som Thomas Mann, Dostojevski,
Georg Brandes, Wilde, Nils Kjær (en
bril-liant Studie). Den røde Traad gennem hele
Bogen er, som gennem hele Ronald ’Fangens
Forfatterskab: Søgen efter en paalideligere
Vurdering. Deri er han paa Linie med det
bedste i den moderne Ungdom.
*
Det er netop denne samme Stræben, der har
præget den største af de Forfattere, der her
behandles: Sigrid Undset, og som har ført
hende ind i Romerkirken og tilbage til den
store Tid, der formede den og formedes af
den: Middelalderen. Hvis illusionsløs Analyse
og brændende Trang til sikker Virkelighed er
karakteristisk for vor Tids Ungdom — og
saaledes er det — da hører Sigrid Undset til
denne; overhovedet kan »Generationer» ikke
bestemmes alene efter Fødselsaaret.
Som Exempel paa Fru Undsets Evne til at
gennemskue alle de hykleriske Fraser og
falske Theorier, der rimeligvis for en fremtidig
Historiker vil være et af Kendetegnene for
vor Tid, kan tjene hendes Kritik af den
moderne »frie» Børneopdragelse, som man bl. a.
finder den udtrykt forskellige Steder i
Essaysamlingen »Etapper» (1929). Hendes Kærlig-
hed til og dybe Forstaaelse af Børn er kendt
for enhver, der har læst hende. Hvem
glemmer nogensinde Kristin Lavransdatters
Dødsleje, da hun — som en sidste Hilsen fra
Jordelivet —• synes at se én af sine Sønner som
ganske lille Purk førsigtigt stikke sit lyse
Hoved ind ad Døren og kigge hen til
Sengen, og langsomt lukke Døren igen? Det er
derfor naturligt, at Sigrid Undsets usvigelige
Virkelighedssans faar hende til at reagere
haardt imod meget af det, der i vore Dage
udgives for højeste Pædagogik. I et
henrivende lille Afsnit »Barna i Araceli» (1910)
i Essaybogen, hvor hun skildrer den kendte
Scene i Aracelikirken i Rom, hvor Børnene
deklamerer deres Vers for Bambino,
Jesus-barnet, siger hun: »Jeg tror ikke italienske
familier debatterer, hvordan de skal vinde
barnas fortrolighet. Kanske de ikke engang
har noget, som heter mødremøter.» »De
snakker hjemme om at opdra mennesket i barnet.
Det er umulig for voxne. —• Hvor megen
betydning far og mor faar ved det, kommer an
paa, hvordan de er.» Man tænke paa,
hvorledes den moderne Pædagogik under
Frihedens Maske systematisk befamler
Barnesjælen, iagttager den, fører Journal over den,
leder dens Beskæftigelse (med den
kunstfærdigste List, for at Barnet ikke skal mærke det
—■ men Barnet mærker alt!), kort sagt:
hvorledes den saakaldte frie Skole meget ofte er
ledet af den mest indgroede Mistillid til
Friheden. I det ypperlige store Essay om
»Søstrene Brontë» (1917) viser hun, hvorledes
netop den gamle Børneopdragelse virkelig gav
Barnet dets Frihed, »bare pligten var
unnagjort». Ingen pedantiske Montessorilærerinder
overvaagede, at hvert eneste Minut af Barnets
Liv blev pædagogisk og snedigt anvendt til
hurtigst muligt at gøre det til en nøgtern og
nyttig Samfundsborger. »Saure Wochen, frohe
Feste» 1
I det store Essay »Efterskrift» (1919), i
hvilket Forfatterinden behandler
»Kvindesagen», finder man nogle højst aktuelle
Bemærkninger om Kønsproblemet. Vor Tid har
—• som Reaktion imod det puritanske
Snerperi, som stort set karakteriserede det forrige
Aarhundrede — indført en haandfast
Aabenhed i Omtale og Behandling af det sexuelle,
der mere og mere er blevet til en monoman
Kresen omkring dette, som Psykoanalysens
enorme Publikumssucces er et Udtryk for.
Sigrid Undsets Analyse fører hende til dette
Resultat, som sikkert er det rigtige: »Der er
607
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 14:03:46 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1932/0663.html
