Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Theatermuseet i Det kgl. Hoftheater. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T heater museet i Det kgl. Hoftheater
paa den gamle Scene i Christiansborgs
Buegange, men yderligere givet den en
Renæssance.
Naar Solen en Sommerdag sender sit
blændende Lys gennem Vinduerne i
Baggrunden af Rummet, faar dette en varm og
malerisk Kolorit. Man opdager hvor smukt
Forholdet mellem Scene og Tilskuerplads
er afstemt — fra denne Tilskuerplads har
der overalt kunnet ses, og Akustikken er
med den alt overvejende Benyttelse af Træ
— ogsaa anvendt i den nye mindre
Stats-scene i Stuttgart, i Modsætning til
Nutidens grove Beton — saa herl:g, at man kan
staa i Balkonens Baggrundsloge og uden
Vanskeligheder udvexle Bemærkninger med
den, der færdes paa Forscenen. Paa dette
Theater kunde Skuespillerne samtale —
hvad Michael Wiehe og Frederik Høedt
grundig viste i deres berømmelige Sæson
— og Musik og Sang klang ædelt og
fuldtonende med den fineste Resonans.
—–Minderne indspinder den
besøgende i et Tryllevæv. Henfarne Skygger
nærmer sig. Ansigter, forlængst blegnede,
faar Liv, medens Eftermiddagens Lys
langsomt svinder over Scenen. Fjærne
Toner klinger, Brudstykker af
Rococo-Menuetter, sirlige Dansepas, perlende
Opera-Rhytmer for høj Tenor,
sværmeriske Vaudevillemelodier for unge
klangfulde Stemmer — tilsidst en dyb tragisk
Røst, der skanderer italienske Vers . . .
Murene kaster Aarhundreders Genlyd
tilbage. Stenene taler. Det døde faar Liv,
medens Mørket pibler frem.
Et Theatermuseum,
»hvor alt er kun en Drøm og et Minde, et
Ekko fra gyldne Aar,
men højt paa Erindringens Himmel de
funklende Stjærner nu staar»,
disse Ord af Svend Leopolds Epilog, som
Betty Hennings fremsagde den 2den Maj
1914 paa Mindeforestillingernes
allersidste Aften, samler ligesom Indtrykkene,
der er strømmet ind paa den besøgende i
disse Kunstens hellige Haller.
Anna L a r s e ti s Værelse.
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>