- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtioandra årgången. 1933 /
285

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Kaj Munk og »Ordet». Af Kjeld Elfelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kaj Mu n k

o g »Ordet»

ligger hos Teaterkritikken, der absolut ikke
har »det røde, sprudlende og friske Blod» i
Aarerne, og hos det grinende, danske
Publikum, der ikke kommer til Teatret »for at
opnaa en Smule Kontakt med Livet, men for at
slaa en Aften ihjel paa en prisbillig Maade».

Et Par Aar efter blev Det kgl. Teaters
Opførelse af »Cant» et af Sæsonens store
Tilløbsstykker, og i Efteraaret 1932 opnaaede
»Ordet», der havde Premiere paa
Betty-Nansen-Teatret, et usædvanlig Antal
Opførelser. 12 000 Læsere købte Skuespillet hos
den modige Forlægger, der havde vovet at
udgive et Skuespil i Bogform. Kaj Munk har
ikke siden haft Grund til at beklage sig over
det stupide, danske Publikum. Hvornaar
»Ordet», der altsaa er det sidst opførte af Kaj
Munks Skuespil, er skrevet — og hvilket
Nummer det har i Rækken af hans fire
Skuespil, lader sig desværre ikke afgøre. Men
ingen vil vel finde paa at nægte, at det er
hans foreløbig bedste Præstation.

»En Idealist» var forsynet med et Motto
af Søren Kierkegaard. Det lyder saaledes:
»Hjertets Renhed er at ville eet.» Naar man
læser Kaj Munks tidligere Skuespil igennem,
opdager man, at de alle handler om »Ordets»
Problem. »En Idealist» er Begyndelsen. De
Mennesker (og Overmennesker) han
fremstiller for os i Scenens naadeløse Lys, taber
allesammen i Tilværelsens Terningspil om
Lykke og Magt, fordi de ikke har den
hjertelige Renhed, der kun vil eet: Troen. »En
Idealist» handler — aabenbart med Henrik
Ibsens »Brand» i frisk Minde — om den
Herodes, der kæmper en fortvivlet
Jakobs-kamp med Jehova — og taber. For hver
Sejr han vinder, bliver hans Liv mere
usselt og mere tomt. Da han i Stykkets
Slutningsscene staar overfor det reddede
Jesu-Barn, falder Sværdet af hans Haand, og den
Krone, han har ofret sin Sjæl for, bliver til
Støv i hans Haar. Han er saa afmægtig, at
han ikke selv formaar at dræbe dette Barn,
der er Konge over hans Kongemagt. Herodes,
der unægtelig har fyldt hele dette Drama med
et vidunderligt Liv — et Overmenneskes
blussende Kraft — han kan nu — underligt
nok — kun falde paa Knæ og bønfalde den
Gud, han nu er ene med, om Naade ... »Saa
hør mig da, du — nu beder jeg dig — se,
jeg knæler ned for dig — for første Gang
bøjer jeg Knæ for nogen — bønhør mig
da nu! Jeg ydmyger mig, jeg beder om
Forladelse, tilgiv mig alt, hvad ondt jeg har

K a j Mu n k.

gjort, alle mine Synder, min Kamp og min
Trods, kræv alting af mig, lad mig bøde med
alt, hvad jeg har tilbage. Men lad Barnet
dø, lad en Slange bide det, lad det knuses
mod Klippen, lad det mases i Opløb, lad det
spiddes paa Spyd og hænges paa Træ, lad
mig dø som Konge ...»

I »I Brændingen» gentages Motivet. Troens
Problem faar denne Gang moderne
Omgivelser. Professor Krater, der hele sit Liv har
bekæmpet Kirken og dens fordummende
Lære, overvindes og kues til sidst af den blide
Præstegaards-Marie, der har fyldt hans Hjem
med en lunken og »human;» Mildhed og
med en utaalelig kristelig Snak. Skæbnen
slaar hans Sønner ud. Den yngste, Jean
Jacques, er hans sidste Haab. 1 det Øjeblik,
da »Folket» kommer for at hylde Professor
Krater som en Helt for Menneskeheden,
skyder Sønnen sig af ulykkelig Kærlighed til
denne fromme Marie, der ikke var slet saa
englefrom, som Jean Jacques troede i sin
Naivetet. Professor Krater er fældet af Troen;
men han gaar ud paa Altanen og modtager
den Hyldest, der venter ham. Han holder
Tale, mens Sønnens endnu varme Lig ligger
derinde bagved. Han taler til Folket: »Den,
der har frigjort sig selv og fundet
Fremtidens Vej, gaar den trods Massernes
Dumhed, Lavsind, Hyldest og Haan,
Sandheden tro til det sidste. Fornuftens Lys leder
ham, Lidenskabens Uvejr driver ham frem.
Han vrager Successens Godtkøbs-Styrkelse;

285

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:04:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1933/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free