Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Liv og Literatur. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv og Lite rat u r
Voksne ud, vender dets spæde Kræfter
dræbende mod dets egen Far. Eller Mor, for
ofte er det Hustruen, der som den billigere
Arbejdskraft maa slaa Manden ud, for at
Barnet saa som den endnu billigere kan sætte
Moderen paa Gaden.»
Kun sin Moder mødte Andersen Nexø som
Barn med Tillid. Hun var det selvfølgelige,
algode Væsen, medens Menneskene ellers
virkede paa ham »som uhyggelige Gaader
ladede med det Uventede». Det var vanskeligt for
den lille, svagelige, forkomne Gut at finde
sig til Rette i Tilværelsen.
Selv Skolen kom til at kaste Skygger over
Barnesindet. Disse Kjøbenhavneraar, inden
Familien flyttede til Bornholm, hvorfra
Faderen var kommen, var i det hele drøje —
de gjorde for bestandig Andersen Nexø til
et Organ for Underklassen. De skabte
Samfundssind i ham, blev af Betydning for hans
Udvikling til Samfundsmenneske. Hans
Op-væxtaar savnede ikke Spænding — ikke just
Æventyrbogens og Læsningens Spænding,
men den Spænding, »der knytter sig til alt
det for Livet og dets Opretholdelse vigtige
Arbejde og begynder ved Fremskaffelsen af
selve Brødet. Den alene formaar at fylde
Barnesindet med Skaberglæde.»
Han er tilfreds med sin tidlige Barndom,
som han saa gribende og intensivt har
skildret i denne Indledning til sine Erindringer.
I denne Barndom har ogsaa hans Digterævne
fæstet Rod.
Naar han fortæller om sit første Møde med
»Futtoget», det lange, leddede Væsen, der
rumlede af sted, »stønnede og fløjtede, hostede
Røg og Snavs ud af Skorstenen», eller naar
han beretter den anden store Oplevelse, at
han drikker Mælk, rigtig Mælk fra Landet,
»den dejligste hvide Mælk, tilmed af en Ko,
der var kulsort», føler man, hvorledes et helt
nyt Perspektiv har aabnet sig for den lille
Kjøbenhavner-Dreng, der ved sin Andel af
Byrden ved Opretholdelsen af Hjemmet tidlig
havde faaet Samfundssind.
Og paa dette Samfundssind skulde den
vordende Digter Martin Andersen Nexø senere
opbygge sit Ry.
»Et lille Kræ» er en af de mest bevægende
og lærerige Bøger, dansk Literatur længe
har frembragt — det dybe, alvorsfulde
Forspil til en Digters Livshistorie, hvis Blade vil
meddele de store Omskiftelser, han har
gennemgaaet, og de rige Erfaringer, han har
høstet.
Til en hel anden Verden fører Augusta
Fengers Erindringer (H. Hagerup). Hun
var sit lange Liv igennem Lærerinde,
tilhørende en Landmandslægt, der har skænket
Danmark mange udprægede Personligheder.
Da hendes Forældre flyttede til Als og
erhvervede Augustenborg Hovedgaard, skønt
beliggende ved Skov og Fjord, omgivet af
store historiske Minder, begyndte et nyt
Livsafsnit for den unge Pige. Det var
en vidunderlig Natur, der nu
aabenbarede sig for de Fengerske Børn. Alt var
endnu fredeligt og idyllisk, det sig nærmende
Uvejr mærkedes ikke. Kong Frederik den
7 :de og Grevinde Danner kom i Besøg og
boede flere Dage hos Borgmester Finsen i
Sønderborg. Augusta Fenger fortæller om
Fakkeltoget til Kongen, der udgik fra Dybbøl
Skanser en skøn stille Sommeraften med
tindrende Stjærner paa den mørke Himmel.
Et andet Ægtepar besøgte Sønderborg i
disse fire Aar før Krigen 1864 —
Bjørnstjerne Bjørnson og Hustru. Han deltog i
Selskabslivet paa Als, traf bl. a. Herman Bangs
Fader Pastor Bang i Adserballe, med hvem
han ved Bordet paa en Herregaard havde et
voldsomt Sammenstød paa Grund af en
Ytring, Præsten havde fremsat. Bang rejste sig
og gav ham en Undskyldning: »Jeg mærker
nok, jeg har sagt noget Sludder, som især har
voldt Nordmanden mange Knuder» — og
fortsatte med Rim, indtil Sammenstødet endte
i Fred og Forstaaelse.
Augusta Fenger fortæller videre i samme
underholdende og stemningsfulde Tone om
de Begivenheder, hun nu saa paa nært Hold,
og om de Mennesker, hun traf, da Krigen
udbrød. Der kom Indkvartering af danske
Soldater paa Gaarden, hvor Kanonaden
tydelig hørtes. Det bitreste Øjeblik i hendes Liv,
som vedblev at staa uudsletteligt i hendes
Erindring, var det, da Panserskibet »Rolf
Krake» svigtede sin Opgave — at hindre
Preusserne i Overgangen til Als.
1871 flyttede Familien til Lolland, hvor
nye Oplevelser faldt i hendes Lod — f. Ex.
Stormfloden Aaret efter med den
Ødelæggelsens Vederstyggelighed, denne
Naturkatastrofe førte med sig. Men hun trængte til
Virksomhed, og 33 Aar gammel rejste
Augusta Fenger til Kjøbenhavn for at forberede
sig til den Lærerindegærning, der kom til at
sætte dybe Spor efter sig, og som hun
utrættelig dyrkede langt udover Støvets Aar.
Hun var 85 Aar gammel, da hun begyndte
511
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
