- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiotredje årgången. 1934 /
90

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Det store Vendepunkt i Grundtvigs Liv. Af Paul V. Rubow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Pa u l V. Ruboiu

Skriftet, der ligner en trykt Kladde, er
fuldt af voldsomme personlige Udfald
mod Synderen. Dersom nu Nogen venter,
at dette Flyveskrift skal indeholde det
store definitive Slag mod Rationalismen,
da bliver han skuffet. Det er egentlig
snarere et mægtigt, lidenskabeligt Indlæg
for kirkelig, traditionsbunden Kristendom
imod theologisk Spekulation. Den
vigtigste Del af dets Polemik er ikke de grove
Angreb paa Clausens rationalistiske
Rudimenter, Grundtvig som erfaren Taktiker
har indflettet hist og her’; det er imod den
unge Professors vage og spiritualistiske
Definitioner, han drager til Felts, som en
Repræsentant for Lægmandens fra
Fædrene nedärvde faste og haandgribelige Tro.
Skriftet indeholder, Side om Side,
Elementer, som ikke altid har ladet sig
spænde saa ganske let i Aag sammen.

Kirkepolitisk var det Grundtvig nu om
at gp’re, at faa Offentligheden til at tage
Standpunkt til det pinlige Spørgsmaal, om
de gammeldags Troende stadig skulde
finde sig i at forfølges og holdes nede i deres
frie Livsytringer af mer eller mindre
liberalt farvede Theologer, der slog en
Streg over de Bekendelsesskrifter som de
ifølge Loven og deres Præsteed skulde
tage til Rettesnor. Og over dette
Spørgsmaals Løsning var han langt fra saa klar
som det af hans voldsomme Udtalelser
synes at fremgaa. Vilde han have
Rationalisterne kastet ud af Kirken og derefter
give dem Tilladelse til at pleje deres
Særmeninger i en Frikirke? Dette syntes
nærmest hans Standpunkt, men ogsaa andre
Løsninger stod for hans Tanke; endogsaa
den ganske modsatte Udvej, at de
gammeldags Lutheranere traadte ud, var en
Mulighed han i værste Fald regnede med.

Men han selv udtrykte sig i dette
Arbejde ikke i eet og alt som
Gammelluthe-raner. Det indeholder i Virkeligheden
ogsaa et Opgør med hans egne tidligere
Meninger. I flere Aar havde han været stedt

i alvorlig Tvivl om sin tidligere strenge
Bibeltro. Han var begyndt at tvivle om at
alt i Bibelen var lige helligt. I et utrykt
Skrift fra den nærmest forudgaaende Tid,
Brevvexling mellem Christianshavn og
Nørrejylland, skelner han mellem Dele af
den hellige Skrift, der kan betragtes som
absolut Trosnorm, og andre som kun er
egnede til opbyggelig Læsning. Og efter
hans nye Standpunkt var Bibelen jo
underordnet i Forhold til Trosartiklerne!
Dersom det var kommet til Retssag om
gamle og nye theologiske Meninger, er det
ikke sagt at Grundtvig var kommet til at
staa som mere orthodox end H. N.
Clausen, der i Bibelen saa Troens eneste
Kilde. Den protestantiske Kirke havde
bestandig forlangt at alle Lærdomme
skulde bevise deres Sandhed ved
Overensstemmelsen med Bibelen, og betragtet
Trosbekendelsen blot som en kirkelig
Formular.

Det nye og epokegørende i hans lille
Bog er just Forkyndelsen af den
lithur-giske og kirkelige Kristendom, hvortil han
var naaet godt en Maaned tidligere, og som
han rigtig nok skulde holde fast ved til
sin Dødedag. Paa dette Punkt udtaler han
sig med den største Tydelighed og
Overbevisning. Et Sted hedder det: »Dette
Ejendommelige . . . som den ældste
chris-telige Kirke byggede paa, og hvorpaa den
var kendelig ej blot for sine Fjender, men
især for sine Venner, det maa unægtelig
findes i enhver Kirke, der med Rette skal
kaldes christelig, og det, paastaar jeg,
findes i vores, findes overalt, hvor man
gør den apostoliske Trosbekendelse til det
udelukkende Vilkaar for Indlemmelse i
Samfundet, og tillægger Naademidlerne:
Daaben og Nadveren, en til
Trosbekendelsen svarende, altsaa saliggørende Kraft.»
Mens Clausen havde slaaet en Streg over
de 1800 Aars Kirkeliv og vilde naa til den
oprindelige Kristendom ved Kildekritik,
slaar Grundtvig fast, at »der er unægtelig

90

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:04:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1934/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free