- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiotredje årgången. 1934 /
93

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Det store Vendepunkt i Grundtvigs Liv. Af Paul V. Rubow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det store Vendeptinkt i Grundtvigs Liv

dets Skikkelse» lever i Menigheden, eller
endog at Kristus paa mystisk Vis
genfødes i Trosartiklerne — en Tankegang som
iøvrigt meget vei kan være dukket op
allerede i Oldkirken. Troen paa Jesus
Kristus erstattes med Troen paa selve
Trosbekendelsen. Det rituelle Ord er ophøjet
til Herrens Ord, og Herrens Ord opfattes
ved et Mysterium som Herren selv, altsaa
i hemmelig Forstand identisk med det Ord
der »var i Begyndelsen», det
guddommelige Skaberord.

Spørger vi nu, hvorledes Grundtvigs
mægtige og kaotiske Aand kunde
tryllebindes i den ene religiøse Formel og den
Mythologi han knyttede til den, da tør man
vei svare med at henvise til denne Aands
ejendommelige Bygning.

Graver man ned i ham som ved en
geologisk Boring, da støder man øverst paa
Helleneren. Grundtvig traadte som ling
ind i Litteraturen med græsk Maske. Han
kaldte sin folkelige Retning for
»græsk-nordisk» eller »nordgræsk». Oldtidens
Grækere stod for ham som det Folk der
mest lignede Nordboerne. Sine Tanker
om Opdragelse og Lærdom skylder han
for en Del de Gamle. Høj skoletanken er
af hellenistisk Oprindelse. Han vilde
genoplive den græske Kalokagathi i
Hverdagslivet, og Grækernes upedantiske,
existentielle Dannelse ved en Reform af
Skolevæsenet. Men han kendte ogsaa
andre Former for Græcitet end den
klassiske. Vragstumper af nyplatonisk
Spekulation ligger allerede bag hans dunkle
Ungdomsa f handling Religion og Liihurgi,
og dukker op rundt om i hans Salmer og
Prosaskrifter. Edv. Lehmann har paavist,
at hans Theologi bunder i oldkristelig
græsk Spekulation. Det var da ikke noget
Tilfælde at han traf Paastanden om
Trosbekendelsens apostoliske Oprindelse i
Ire-næus’ skrift Adversus Hæreticos: længe
havde han ved Læsning af de ældste
Kirkefædre søgt en Forbindelse med den apo-

stoliske Overlevering. Efter Grundtvigs
Opfattelse var det dybest Ejendommelige
ved Grækerne den Følelse, at Mennesket
er i Slægt med Guddommen — paa det
Grundlag kunde denne rettroende Kristne
forstaa deres Forgudelse af
Menneskeslægten og deres Antropomorfiseren af
Naturen. Og nu mødte han hos den
lilleasiatiske Forfatter Læren om at
Kristus-Logos, det menneskeblevne Ord, havde
besejret Døden og Synden, saaledes at det
oprindelige Livsfællesskab med Gud
genoprettedes. Læren om »Daabsordets»
Oprindelighed var for ham Kronen paa
denne Theologi.

Det andet Lag i Grundtvig er
»Germanen». Han var som hele sin Samtid i
Danmark delagtig i den tyske Renæssance.
Selve den græske Indflydelse var for en
stor Del kommet til ham gennem tyske
Mellemled. Tyskerne kunde han ogsaa
takke for nogle af de vigtigste Impulser
i sin religiøse og folkelige Forkyndelse.
I Johann Gottlieb Fichte havde han
oprindelig fundet et Forbillede. Fichte
havde, den Gang Grundtvig var ung, viist
ham den theoretiske Erkendelses Grænser,
een Gang for alle befriet ham for
Rationalismens Gudsbeviser, og ved sine Angreb
paa den aandløse »Oplysning» skubbet ham
i Vej. Fichtes Bestimmung des Menschen
gav ham Mod til at følge sin Genius. Og
uden Fichtes Taler til den tyske Nation
var Grundtvig vei aldrig bleven den store
Folkevækker. Men endnu mere skylder
han Schelling. Grundtvig hørte til
Verdenshistoriens store Utaknemlige. Ingen
har haanet og forbandet den schellingske
Filosofi som Grundtvig i hans bibelske
Periode, — og saa havde han dog i sin
første Forfattertid tumlet med
schellingske Kategorier. Hans mythologiske og
historiske Skrifter vedblev at bære Sporet af
denne oprindelige Indvielse. Hvad der er
endnu vigtigere: Edv. Lehmann har
paavist, at en af de vigtigste Tanker i Kirkens

93

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:04:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1934/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free