Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Norges nye monumentalmaleri. Av Henrik Grevenor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges nye mo mi men tal maleri
der. Tydeligst i hans
vidunderlige billeder i Fridtjov Larsens
hus i Oslo, 1927, hvor han til en
viss grad har spillet videre på
motivet fra Sjømannskolen, og
beretter om seileren mellem Scylla
og Charybdis. Eller den herlige
freske i Herslebs skole fra
samme år.
Det er krypets verden han har
valgt som billede på »Naturen».
Han viser oss de sorte og røde
myrers »homeriske kamp» om en
morken trerot, mens biller i
panser og plate, sære bugtede,
smaragdgrønne larver og
regnbuefarvede humler følger som tilskuere
slagets gang. ■— Og menneskene
i yrsmå dimensioner langt bak i
perspektivet driver sin
virksomhet, bygger sine byer, kjører sine
biler og arbeider på sin jord,
fjernt og uvirkelig,
uvedkommende som et tilfeldig
akkompagnement. Fresken er en malerisk
bedrift, praktfull og festlig. Hvert
enkelt innsekt er en verden av
fantastisk form og skjøn farve.
Per Krohgs fantasi øser av
uut-tømmelige kilder. Den har altid
en fornyelse i bakhånden. Hans
freske i Ullevaal sykehus, 1929,
er uten sammenligning og uten
forkleinelse for de andre, den
interessanteste av de fire som
findes der, kanhende også den
kunstnerisk verdifulleste.
»Kjærlighet, likegyldighet, hat», har han
kält den, et dristig og påfaldende
emne for en utsmykning i et
hvi-lerum for patienter på en
sinn-sykeanstalt.
Likeså ukonventionelle med
hensyn til valg av motiv er
Krohgs dekorationer i Grand Café
i Oslo, 1928—32. To mindre
187
Per Krohg. Freske i Lysverkenes gård i Oslo. /p?/.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
