Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Nogle navne i den nyeste islandske skönlitteratur. Af Sigurður Skúlason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nyeste islandske skönlitter at ti r
Johannes ü r Kö 11 u m.
Island i norske blade. Siden 1928 har
Haga-lin været ansat som bibliothekar i Isafjord
(nordvestlandets störste by).
Hagalin er en beretter af rang. Han har
skrevet nogle glimrende noveller, men ogsaa
nogle lovende romaner. Hans kendskab til
vestfjordfolkene, deres tænkemaade og
sproglige udtryk, er beundringsværdig. Idet
Guü-mundur FricSjönsson er landboernes
forfatter, er Hagalin kystbeboernes forstaaende
skribent. Med hensyn saavel til stil som
komposition er hans værker præget af
maalbe-vist sikkerhed. Hans realistiske fortællinger
vil sikkert yde et betydeligt bidrag til de
islandske kystbygders kulturhistorie.
Johannes ur Kötlum (f. 1899) er en
bondeson fra vestlandet. I aaret 1921 tog han
lærereksamen ved lærerseminariet i
Reykjavik og har siden været kommunelærer baade
paa vestlandet og nu sidst i Reykjavik.
Jåhannes har i löbet af 8 aar udgivet tre
digtsamlinger. De to förste handlede bl. a.
om ungdomskærlighed og vidnede desuden
om hans beundring for den skönne
vestlandske natur, men nogle af sine emner havde
digteren hentet fra de gamle islandske sagaer
og fra islandsk folketro.
Allerede i sine förste digte viste Jåhannes
en betydelig begavelse, særdeles med hensyn
til den ydre form, som han forstod at variere
paa mesterlig vis. I sin sidste bog har han
imidlertid opgivet sit ungdommelige roman-
tiske livssyn og er blevet en skaanselslös
realist. Det er selve samtiden, efterkrigens
samfundsproblemer, der efterhaanden har lagt
beslag paa hans lyre. Han turde kaldes en af
de nye mænd i vor litteratur.
Magnus Asgeirsson (f. 1901) er en
bondeson fra sydvestlandet. Han blev student i
aaret 1922 og udsendte i det fölgende aar en
lille digtsamling: Sidkveld. Allerede disse
ungdomsdigte vidnede om fin smag, og
navnlig var hans oversættelser af fremmed lyrik
(bl. a. Heine) lovende. Nu staar
Asgeirsson som en af de störste islandske
oversættere af fremmed digtning. I hans 3 hæfter
oversættelser af udvalgte digte, som er
udkommet siden 1928, findes der digte af ikke
mindre end 52 kendte digtere, bl. a. 16 digte
af Gustaf Fröding, 8 af Oscar Levertin, 4
af Viktor Rydberg, 4 af Carl Snoilsky og 4
af Verner von Heidenstam. Med sit
fortrinlige oversætterarbejde har Asgeirsson
bidraget til at berige islandsk litteratur. Det er
lykkedes ham at omplante de fremmede digte
saa naturligt, at man ikke kan höre, at de
stammer fra fremmede, og i nogle tilfælde,
vidt forskellige sprog.
Halldor Kiljan Laxness (f. 1902), en
bondesön fra nærheden af Reykjavik, skrev
sin förste roman i juleferien 1918, da han
som 16-aarig dreng sad i gymnasiets 1. klasse.
Da var han selvfölgelig helt uerfaren, men
siden den tid har han arbejdet vældigt for
205
AI a g nus Asgeirsson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
