Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Nyere dansk Sprogforskning. Af Aage Houken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aage Honken
Forskergerning og ved den storslaaede
Gavmildhed, hvormed han for nogle Aar siden
stiftede sit Fond for nordisk Filologi, har han
yderligere befæstet sit Ry som en af Nordens
ypperste Aander. Af nordisk Tilsnit er ogsaa
Acta philologica Scandinavica, som under
Redaktion af Prof. J. Brøndum-Nielsen
allerede har faaet adskillige Aar paa Bagen og
meget vei synes at kunne trives ved Siden af
sin gamle Slægtning. Ikke mindst er Acta
velkommen, fordi det bringer en aarlig
Bibliografi, der til Forskel fra Arkivets
er refererende og medtager ogsaa
Avisartikler.
Ser man ud over dansk Sprogforskning i
Øjeblikket, tegner der sig for vort Blik en
Mangfoldighed af ivrigt arbejdende Mænd og
Kvinder, mange skarpsindige og lærde Folk,
men ingen egentlig Fører, intet Geni, der
rager himmelhøjt op over alle de andre. Et
saadant Geni var Vilhelm Thomsen, der
døde i 1927, æret af Alverden som den
ubestridte Førstemand. Ikke saadan at forstaa,
at han ligefrem virkede organiserende,
igangsættende, dertil var den stilfærdige Forsker
altfor beskeden og tilbagetrukken, men
simpelthen ved sit lysende Exempel paa en redelig
Forsker, for hvem Sensationen var det
afskyeligste af alt, men den strenge, kritiske
Metode og den klare, gennemsigtige
Fremstilling var alt. Han var Olympieren, for hvem
alle andre bøjede sig i Støvet. Et smukt
Monumentum aere perennius sattes ham i den
prægtige Udgave af hans »Samlede
Afhandlinger», som begyndte i 1919 og er fuldendt i
1931 af hans Elever Dines Andersen, Otto
Jespersen og Kurt Wulff. Det er i øvrigt
ejendommelig at se ud over Rækken af
Thomsens Elever. Det er for største Delen mægtigt
alsidige Begavelser, der som deres beundrede
Lærer spænder over mange Omraader. Af de
døde nævner jeg Kristoffer Nyrop, død
1931 (romansk Filologi, fransk Heltedigtning,
Folklore, populærvidenskabelig Fremstilling
af »Ordenes Liv»), og Chr. Sarauw, død 1925,
Broder til den i Sverige velkendte Arkæolog
Georg Sarauw, der døde 1928; Chr. Sarauw
var Forfatter til Afhandlinger om Oldirsk,
Semitisk, Homerkritik, keltiske og slaviske
Sprog, samt som Professor i Tysk til
banebrydende Afhandlinger i Faustfilologien,
Goethe-Filosofien og Middelalderens
Nedertysk. Han havde, hvad jeg som hans Elev ved
Universitetet kan bevidne, faaet ikke saa lidt
af Mesterens Aand indblæst. Af de stadig
levende vil der blive Lejlighed til at nævne
adskillige i det følgende.
Paa den rene Lingvistiks Omraade og
indenfor den sammenlignende Sprogvidenskap er
der som naturligt i et lille Land ikke mange
Forskere. De fleste af Vilh. Thomsens
højtbegavede Elever, der nød godt af hans
ypperlige Undervisning, har specialiseret sig. Sarauw
blev Professor i Tysk, Fr. Buhl i
semitiskøsterlandsk Filologi, Dines Andersen i
indiskøsterlandsk Filologi, begge Forfattere til
internationalt berømte Værker, Otto Jespersen i
Engelsk, Verner Dahlerup i nordiske Sprog,
Kr. Sandfeld i romansk Filologi, Chr.
Blinkenberg i Arkæologi og Vilh. Grønbech, der
begyndte i Oldtyrkisk, havnede over et
Docentur i Engelsk i et Professorat i
Religionshistorie. Praktisk tait røgtes den rene
Lingvistik kun af Vilh. Thomsens Efterfølger,
den fremragende Indogermanist Holger
Pedersen, der i sin internationalt kendte
Forskning har beskæftiget sig med Irsk, slaviske
Sprog, Albanesisk, Lykisk, Russisk etc. og er
den højtansete Forfatter til »Vergleichende
Grammatik der keltischen Sprachen» (1909
— r 3). En udmærket og lettilgængelig Bog er
»Sprogvidenskabens Historie i det 19.
Aarhundrede» (1924). Den af hans Elever, somman
venter sig mest af, er Louis Hjelmslev
(f. 1899), Søn af den berømte Matematiker
Prof. Johs. Hjelmslev. Han har fornylig (1932)
taget Doktorgraden paa en af sagkyndige
meget rost Afhandling »Etudes baltiques» — han
har Litauisk som Speciale — og for et Par Aar
siden offentliggjorde han i Videnskabernes
Selskabs Meddelelser en stor Afhandling paa
364 Sider, »Principes de grammaire générale»
(1928), hvori han gør Forsøg paa at opbygge
en almindelig Grammatik paa rent
morfologisk Grundlag. Arbejdet bygger paa tidligere
Arbejder af Otto Jespersen og Saussure og
den franske sociologiske Skole (Durkheim,
Lévy-Bruhl) og er paa en vis Maade et
sprogfilosofisk Værk. Den fornemste Sprogfilosof i
Danmark er sikkert Otto Jespersen, der med
Held har kastet sig over en Revision af de
grammatiske Begreber, som nu ogsaa er ved
at trænge ind i pædagogiske Kredse — se
navnlig hans betydningsfulde Bog »Sprogets
Logik» (1913). Men Hovedværket er »Language»
(London 1922), der giver et Sammendrag og
en Revision af Forfatterens mange tidligere
herhen hørende Afhandlinger, f. Ex. Bogen
om Børnesprog (»Nutidssprog hos Børn og
Voxne» 1916), Afhandlingerne om forskellige
506
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
