Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Vilhelm Andersen. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm An d e r s e 71
Vilhelm Andersen som Foredragsholder.
dium saa indtrængende, som det aldrig før
eller senere er blevet noget dansk Digt til
Del, nu tvang han sin Samtid til at søge
tilbage mod en af dens Dannelses
Forudsætninger. Han har senere kunnet glæde sig
ved at se Oehlenschlæger opleve en
Renæssance; navnlig har en saa udpræget
Sprogkunstner som Johs. V. Jensen jo
optaget meget af Oehlenschlægers Aands- og
Kunstform, især i sine Skrifter efter 1920.
Guldhornene blev ved Aarhundredskiftet
fortsat med et mægtigt Værk i tre Bind,
Adam Oehlenschlager, et Livs Poesi. Det er
en kongelig Bog, en Guldgrube for Forsker-
ne. Og her møder man endelig den hele
Vilh. Andersen i hans frodige Medleven med
Stoffet. De to første Dele er en biographia
litteraria, der med næsten pinlig
Sanddruhed blotlægger Digteren i Værkerne. Det
er et af de største og mest vellykkede
Forsøg der er gjort i den rent
psykologiskbiografiske Litteraturforskning. En
Forudsætning var naturligvis Georg Brandes’ fire
Aar ældre Bog om Shakespeare, men
Brandes’ Værk var egentlig mere en
glimrende deduceret Hypothese: givet disse 36
Værker, hvorledes maa den Persoidighed
være som har frembragt dem, og hvad kan
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
