- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiofjärde årgången. 1935 /
204

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Vilhelm Andersen. Af Paul V. Rubow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

P att I V. R tt b oio

vi slutte om dens Skæbne? Vilh. Andersen
vil omvendt hellere slutte fra de personlige
Dokumenter til Digterværkerne. En anden
Forsker, stillet over for et andet Stof, vilde
nemt have jaget sig en Staver gennem
Livet, thi saadanne litteraturhistoriske
Operationer frister let til Vilkaarlighed og
Fantaseren, men i dette Tilfælde var de
gunstigste Betingelser til Stede: Forskeren
var i usædvanlig Grad ensartet med sit
Emne. Den livsbekræftende Side af Vilh.
Andersens Virksomhed kommer stærkt
frem i dette Værk, ogsaa fordi den mandige
og friske Optimisme, som bar ham oppe i
hine Aar, virkelig kunde forslaa over for
den store naive og stemningsbevægede
Digter. I tredje Bog, Eftermæle, hæver han
sig til mere almene Synspunkter,
karakteriserer Digterens sensuelle og realistiske
Billedstil, bestemmer som en moderne
materialistisk Psykofysiker hans Psyke som
det udprægede
Sindsbevægelsestempera-ment. Han er i dette Afsnit heldigt
paavirket af den store danske Læge og
Polyhistor Carl Lange, der i sine Bøger Om
Sindsbevægelser og Bidrag til Nydelsernes
Fysiologi havde fremsat dristige Anskuelser,
som først i vore Dage har fundet videre
Genklang, om den sympatiske
Stemnings-Vækkelse som det egentlige springende
Punkt i den romantiske Tidsalders Poesi.
Senere har Vilh. Andersen været tilbøjelig
til at fornegte dette brilliante
Ungdoms-værk, i det mindste dets to første Bind —
højlig med Urette, thi det er blevet
staaende baade ved sit Indhold og ved sin
Form.

Med de to Bøger om Poul Møller og
Adam Oehlenschlæger havde han givet sit
Folk en dyrebar Gåve. Det havde ligesom
faaet disse Digtere igen. Som Kritiker har
Vilh. Andersen ikke sin Styrke i den
træffende Karakteristik af det Værdifulde i
Nutidens Frembringelser. Hans Kritik er
som en Tempeltjeneste. Hans Opgave er at
kalde de Døde til Live igen, at meddele

dem Liv af sit eget Liv og derved selv
at vinde en lønlig Kraft, som ikke kan blive
Øjebliksmennesket til Del. Pieteten er hans
herskende Egenskab, i den religiøse
Samfølelse med Nationen og dens Talsmænd
finder man Udgangspunktet for hans
Produktion. Kun igennem det inderlig følte
Aandsfrændskab med de Afdøde kan han
naa til at fremstille dem. Der er noget af
den Primitives Dødekult i ham: som den
udprægede homo religiosus tyr han til
Forfædrenes Grave og fremkalder deres
Skygger. Heraf følger baade hans Styrke og
hans Svaghed: han er nemlig ikke blot
de Stores Forherliger, han kan ogsaa
undertiden blive uretfærdig imod dem.
Navnlig har en vis antik Uvilje mod de
overdrevne Dimensioner ret ofte bragt
ham til at forringe mangen Personligheds
Indsats — Heltedyrker som Georg Brandes
er han slet ikke, den danske Litteraturs
betydeligste Skikkelser har i hans
Gengivelse altid menneskelige Maal, det er
ligesom han har en medfødt Uvilje mod al
Geni-Tilbedelse; i hans Litteraturhistorie
indtager de Middelmaadige en forbavsende
stor Plads.

Galleriet af hans Digtermonografier er
med Aarene blevet meget forøget. Den
betydeligste er Bogen om Paludan-Müller
(1910). At hans Udvikling har bragt ham
bitre Erfaringer og et uddybet Livssyn, ses
af hans Gennemgang af Adam Homo og
de bibelske og religiøse Digte, som efter
deres Natur ogsaa inviterer Fortolkeren til
at give mere Dybdepsykologi end man
kunde vente sig af en Behandling af
Oehlen-schlægers nordiske Digtning. Dog bør der
efter min Mening loddes endnu længere ned
i den næsten buddhistiske Livslede hos
Ahasverus’ Digter, end det her er sket. —•
Noget banebrydende er der ogsaa ydet i hans
Studier over Paludan-Müllers græsk-
mythologiske Digte, som vei havde talrige
Beundrere, men hvis Symbolik Ingen havde
prøvet paa at tyde. Her er i det mindste

204

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:05:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1935/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free